Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 Olaf Haraldssom
Indvielse"; der skjelnes her udtrykkelig mellem Hovedkirker, Middels-Kir-
ker, lavere Kirker, og Mark-Kirker (keld-cyricea·c11). Imidlertid maa man
dog antage, at en lignende Indretning allerede fandt Sted i Hedendommens
Tid, og at meget af det Iordegods, der lagdes til Fylkeskirkerne, oprinde-
lig af Hovenes Eiere var særskilt henlagt til disse; og naar man læser om
den Hast, hvormed Olaf sik Kirkerne indviede, skulde man formode, at han
dertil oftere har brugt Hov-Bygningerne, hvor de kunde anvendes 2).
Ligesom Hovene fordum, saaledes vare Kirkerne fredhellige; Drab og
Slag med vred Hu i Kirke eller Kirkegaard, eller som det kaldtes,-Brud
paa Kirke-Griden, straffedes med Boder eller Fredloshe.j dog gjordes her
ogsaa Forskjel efter Kirkens Rang Blod, udgydt i eller paa Kirken i vred
Hu, tilintetgjorde Indvielsen, ligesom vi have seet at Thorsnesets Helligdom
paa Island krænkedes ved Blod, udgydt i Slagsmaal 3). Vedslige Lej-
ligheder maatte følgelig Kirkerne indvies paany. Indvielsen saa vel af de
nys opbyggede, som as de vanhelligede Kirker tilkom alene Biskoppem endog
i den Tid, da faste Bistopper ej vare ansatte 4).
Med Undtagelse af Mariakirken i Sarpshorg, og Klemenskirken i Ni-
daros, som dog allerede var paabegyndt eller endog færdighygget af Olaf
Tryggvesson, og derfor vel egentlig kun behøvede Udbedring, nævne Saga-
erne ikke særskilt nogen Kirke, som Olaf Haraldsson skal have ladet bygge-
Desto mere veed Folkesagnet at fortælle derom, ja endog om, hvorledes Trol-
dene deels søgte at forstyrre hans Bygninger, deels selv, paa gammel Iø-
tun-Viis, søgte at overliste ham ved selv at paatage sig Bygningsarbejder
for ham mod overdreven Løn, men derimod selv bleve overliste-de 5). Blandt
de Kirker, hvis Opførelse Sagnet tillægges ham, er sYttervy Kirke ved
Kongehelle; denne Kirke (i den ytre By eller ytre Kongehelle) nævnes i de
gamle vikste Christenret, som en af de sex Fylkeskirker, og Sagnet synes
derfor es at savne rimelig Grund 6). De ovrige sem ere: Svarteborg
l) cnutes domas, kirkeL § 3. Her tales om Forskjellen mellem Kirkerne nær-
mest med Hensyn tit den større eller mindre Straf for at have brudt deres
Grid.
2) Se ovenfor l B. S. 152.
3) Se ovenfor l B. S. 781.
«) Ældre Gulathings Lov, Cap. 15: »Vor Bistop skal raade for Kirkerne, saa-
ledes som Olas den hellige tilstod Biskop Grimkell paa Mostrarthing, og som
vi siden bleve forligte mn«.
s) Se Fayes norskeSagn,S. 109 flg. Disse og lignende Sagn have allerede deres
Forbillede i Eddasagnet om Iøtunbhgmesteren, som skulde opsvre en Borg i
Valhall, imod at faa Freyja, Solen og Maanen, Snorre Edda, Cap. 42.
C) Odman Bohus-Lens Veskrifning S. 101. Den skal ifølge Holmbergs Bestr.
(lll. 385) have været indviet til St. Hallvard, hvilket tyder paa en senere
Indvielse, men derfor just ikke nogen senere Opforelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
