- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
637

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Geistlighedens Indtægter» 637

Kirke i det nordlige Ranrike, Tune Kirke ved Sarpsborg, Akers Kirke ved
Oslo, Sæms Kirke ved Tunsberg, og Heidreims Kirke ved Skiringssal.
At ligeledes ogsaa disse skylde Olaf deres Opforelse, er heel sandsynligt 1).
Paa Eidsvold stod der, som man seer, en Kirke, da Olaf gjorde hiint Tog,
hvorved de fem hedemarkske Konger bleve fangne, ligeledes nævnes en paa
Agvaldsnes 2).

Allerede paa Mostrarthinget bestemtes det, at Bistovpen skulde ind-
scrtte Prester ved Kirkerne; dog havde alene Fylkespresterne, en bestemt
aarlig Indtægt som Banderne skulde udrcde 3); hvorimod Heredspre-
sterne skulde slutte nærmere Aftale derom med Bønderne. Paa den an-
den Side havde Bistopven ikke Ret til at asscctte Heredspresterne mod
Bondernes Ønske ja i Viken havde de endog Ret til, selv at vælge deres
Heredsprest De første Prester vare, som man maa antage, fra England,
eller de nordiske Landskaber i dette Rige; Olaf Haraldssvn sik derhos, som
vi have seet, enkelte fra-Bremen; men det varede neppe længe, førend Meste-
Embederne for det meste vare besatte med Indfodde, thi, som det heder i
den ældre Gulathingslov, ,,vi besvogre os med Presterne og lade vore egne
Sønner oplære«. Disse indfodde Mester, der foruden deres bestemte
Indtægt ogsaa, som man maa antage, havde deres Lod i det til Kirken
lagte Iordegods, hvoraf en Deel afsondredes til Prestegaarde, levede her
aldeles som Bonderne selv, deeltoge i Folkelivet, og bidroge nødvendigviis
derved til at give Christendommen og den med Christendommen føl-
gende Dannelse den nationale Charakteer, som den umiskjendelig an-
tog i højere Grad her«end i mange andre Lande. spresternes og Kir-
kernes Judtcegter bestode for øvrigt i den særskilte Betaling for de en-
kelte gesstlige Forretninger, saa vel som i milde Gaver. Tiendeafgiften
vovede man endnu ikke Paa lang Tid at indføre Biskopven havde ifølge
Christenretterne store Indtægter af Sagefaldet for de steste gejstligeForbrh-
delser; om han allerede oppebar dette i den første Tid, førend faste Biskops-
stole oprettedes, ervel noget uvist, men usandsynligt er det ikke, skjønt det
falder af sig selv, at slige Boder i hiin Tid neppe kunde blive regelmæssigt
inddrevne. Den saakaldte Numaskat eller Spederspening en aarlig Afgift
til Paven, bestaaende i en Pening for hver Mand eller Kvinde, der ejede
mere end 3 Mark, og som skulde betales ved Petersmesse (29 Juni), omtales

1) Naar det heder, at Olaf opholdt sig i Tunsberg, kunde man fristes til at
formode, at han egentlig boede paa det nærligg·ende Sam, sin Oldefaders

gamle Sæde-, og at den Kirke, som omtales, og hvori blandt andet Rorek søgte
at dræbe ham, var Stems Kirke.

2) Se ovenfor S. 578, 622.
3) Ældre Gulathings Lov, Cap. 15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free