Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafs Hofordning 639
» ladt Kongen indenlands«, heder det, «at herje for Mænd til Christendom-
mens Fremme; dog skal han ej dræbe Mænd og ikke brænde Huus, men
kun tage deres Gods og .5ivæg som Zirigsvytte« «). Efter disse Grundsæt-
ninger see vi ogsaa at Olaf og hans Forgasnger Olaf Trhggvesson hand-
lede, og det ganske vist i fuld Overbeviisning om at de handlede med fuld-
kommen Berettigelse; kun gik de, da de havde med virkelige Hedninger at
bestille, strengere frem, og anvendte først de haardeste Midler.
I den verdslige Lovgivning maatte vel Christendommen og dens Grund-
sætninger gjore betydelige Forandringer, men imidlertid vedligeholdtes endnu
den ældgamle, forhen siildrede, Netsforfatning, hvorved de fleste Forbry-
delser kun ansaaes som private Fornærmelser og kunde afsones med Penge-
boder, af hvilke Kongen, som repræsenterende Staten, sik en Deel 2). De
ovenfor nærmere beskrevne Stands- eller -Naiig-Klasfer, af hvilke enhver
havde sin særegne Net, vedbleve endnu i flere Aarhundreder aldeles ufor-
andrede, uden for saa vidt der, kom vi have seet, ved Christenrettens Be-
stemmelser sorgedes for, at Trællene efterhaanden frigaves Flere af de
Retshandlinger, som hidtil foretoges ved Hovene, lagdes nu til Kirkerne, f.
Ex. Eds-Aflæggelsen, Ætledning af Barm o. s. v.
Olaf synes at have været den første af Kongerne, som indfiirte en bestemt
Hos-Ordning, der formodentligen danner Grundoolden til de af senere Konger
Udstedte Hirdskraaer— Om Maaden, hvorpaa han indrettede sig iNidaros, for-
tælles der: ,,han lod huseKongsgaarde-1; der indrettedes en stor Hirdstue, med
Dør paa hver Ende. Kongens Hojsirde var midt i Stuen; nærmest dette, paa den
indre Side, sad Griinkell, og dernæst de øvrige Mester; paa den anden Side
sad Kongens Naadgivere Lige over for Kongen, idet andet Hojsakde, sad Kon-
gens Stallare Bjorn’ digte, og dernæst de anseelige Mænd der vare i Be-
søg hos Kongen« 3). Dette forklares nærmere ved en andensteds ineddeelt
Beretning 4) om den ældre Maade, hvorpaa Sæderne vare ordnede i Kon-
gehallen: ,,der var to Langpaller eller Langbænte, der gik langs ad Hallen;
paa den ene, der vendte mod Solen (altsaa var paa Nordsidem og kaldtes
den fornemmere (æöri), var Kongens Hojsæde eller Andvege, hvor Dron-
ningen sad paa venstre Side af Kongen; paa begge Sider, vaade Karle- og
Kvinde-Siden, regnedes det for den fornemste Plads, jo nærmere man sad
Andveget, og for den ringeste, jo nærmere man sad Døren Den giæveste
Mand, der tillige var gammel og forstandig, kaldtes Kongens Naadgiver ———
det var nemlig i den Tid Kongernes Skik at have gamle vise Mænd til at
l) D. s. Cap. 8. «
s) Se ovenfor l B. S."57l, 572.
3) Olas d. hell. Saga, Cap. 58. Snorre, Cap. 55.
4) Fagrskinna, Cap. 219, jvfr. Olaf Kyrres Saga, Cap. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
