Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
638 Ocaf Hakaidssokr
ikke i de ældre Christenretter1), og indførtes vel derfor først senere,
sandsynligviis ikke forend ved Kardinal Nikolaus’Ncervirrelse iMidten af det
llte Aarhundrede-, da Erkestolene opi·eitedes. I England var dog saavel
Tienden som Numaskatten allerede paa Knuts Tid forlængst indført2). En
Indretning, der, som vi have ytret, minder om Spave Gregorius’ humane og
fornuftige Raad til de forste Christendomsforkhndere i·England 3), ej ganske
at afsknffe de gamle i Hedendommen brugelige Fester, men kun at knytte
dem iil christelige Festdage, var Ølgerden, eller de iEhristenretten selv paa-
budte Sammenskuds-Gilder, der skulde holdes, hvor der boede mindst 3
Bonder saa naer ved hinanden, at de ej uden altfor stor Ubekvemmelighed
kunde komme sammen. Bonden og hans Huusfrue skulde hver bringe en
Viwle Ol; ved Sammenkomsterne skulde Mindeskaalene signes og drikkes til
Christi og Jomfru Marias Tak, og for et godt Aar og Fred. Der næv-
nes tre slige lovbestemte Sammenkomster, nemlig om Hosten, aller senest for
Allehelgensdag altsaa nærmest svarende til Høstblot, om I-uul, altsaa sva-
rende til Juleblot, og endelig ved St. Hans, altsaa nogenledes svarende til
Sommerblot, der nu ej behøvede at holdes saa tidligt, fordi man ikke læn-
ger drog ud paa Vikiiigetog 4). Saadanne Sammenkomster var det vistnok,
som Olve paa Egg og de indthrondske Hunder foregav at have paa Mæ-
ren, og ligesom det i sin Tid var en Æressag for de fornemste og rigeste
Høvdiuger, selv at vedligeholde og bekoste Blotfesterne, saaledes maa der
have været flere, der paa egen Haand bekostede disse Ølgser·ds-Gilder: navn-
ligen kau det neppe have veeret andre end disse, som Sigurd Paa Thronde-
nes og hans Søn Aasbjorn Selsbaue plejede at holde 5).
De sædvanlige Straffe for gejstlige Forbrydelser ere i de ’crldste Chri-
stenretter foruden Skrifte, først Boden siden Efendomstab, og endelig Ut-
legd. »Han fare i hedensk Land, vil han ikke christen vaere«, heder det 6);
det christelige Kirkesainfund taalte ingen Hedning i sin Midte, og som Hed-
ning anfaaes ej alene den, der ej vilde antage, eller assvor Christendommen,
men ogsaa den der ef vilde underkaste sig de til dens Vedligeholdelse nød-
vendige Bestemmelser Gjenstridighed hos hele Bygder var Kongen beretti-
get til at reffe med væbnetHaand: »deu er den eneste Hærfærd, der er til-
l) Den omtales alene i den ældre Frostathings Lov ll. 20, hvor ogsaa Kardinal
Nikolaus og Erkebiskop Jon l. omtales (lll. 17). De øvrige omtale Tiende,
men ej Rumafkat.
2) Rumaskat(R(’)mte(zh)wmtales i de engelske Love allerforst iEdwards og Godh-
rmns Tractat Cap. 6.
3) Se ovenfor S. 276.·
«) klegerd for Allehelgensdag og før qul nævnes i Ældre Gulathings Lov, Cap.
6 og 7, og Ionsmesse Ol i Ældre Frostathingslov ll. 21.
s) Signrds Vaar-Gilde holdtes ved Paaske, hvilket endnu nærmere svarer til Som-
mersblotstid· ·
C) Ældre Vikske Christenret, f. Ex. Cap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
