- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
665

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Kong Olafs Barm 665

tren 1023—«1024, da Olaf, efter at være hjemkommen fra Herdeland,Voks
og Valdres, ovholdt sig i Nidaros, befandtes det, at Alfhild var frugt-

de fjerneste Egne af Norge, ved Hjelp af Bistoppen, hvem Kongen havde paa
sit Yderste betroet Omsorgen for sin og hendes Søn Magnus. Det rygtedes
imidlertid at Kongens Søn opholdt sig der, og Folket gjorde ham til sin
Konge, men han levedeknn 172 Aar derefter, onikonimen ved en voldsom Død,
nogle sige, men neppe med Rette, formedelst Hovdingernes Svig. Da vilde hun
drage hjem til England, og aflagde det Løfte, at hvis Gud gav hende en hel-

«· dig Overrejse, vilde hun aldrig spise Kjød uden paa store Festdage. For de
Rigdomme, hendes Mand og Søn havde skjenket hende-, kjøbte hun tre store
Gaarde (villæ), hvorved hun ernasrede sig og sine. Hun overholdt sit Løfte i
flere Aar, indtil hun engang i et Gilde, som hun gav, lod sig overtale til,
med sine yderste Fingerwppe at berøre et lidet Stykke Kjød og føre det til
Munden. · Men strax tabte hun Brugen af sine Lemmer, og tilbragte hele tre
Aar derefter med at ladesig føre om til de Helliges Hv·ilesteder, hvor hun
forrettede sin Andagt. Saaledes kom«hun-og til St. Ealdhelms Hvilested i«

- Malmsbury paa hans Fest den 25de Mai. Her fik hun paa sin ivrige Bøn
sin Helbred tilbage, og skjenkede af Taknemlighed alle sine Ejendomme til
Klostret, aflagde Kydskhedsløfte og henlevede sin øvrige Tid der, hvor hun og-

- · saa ved sin Død blev begraven«. —- Da saaledes hendes Grav fandtes og paavi-
» T- stes ved Malmsbury Kloster, og formodentlig ligeledes Gavebrevene, hvorved
hendes Gods skjenkedes dertil, hvilede i Archivetz og da derhos Biljam selv,
død ll4l, maa kunne have seet og talt med gamle Mænd, hvis Fædre i det
mindste kunde have seet hende, tør man ikke bortvise denne Beretning som usand,
··iseer da han selv tilføier-, at dette Mirakel baade formedelst Personens anseede
Stilling og Tidens Nærhed godtgjorde ,,at der gaves mange sande Begivenhe-
der, soin Historien dog ej har optegnet«. Paa den anden Side er det igjen
«besynderlig—t, at Viljaim der selv ellers veed at tale om St. Olaf (Savile S.
74) her ej skulde betegne ham anderledes end som ,,en Konge«, hvilken han
endog skildrer som en barbarisk Vellystling. Fremdeles omtaler han og For-
holdene ved hans Død paa en urigtig Maade, og gjør Magnus’s Regjerings-
tid altfor kort, ligesom ogsaa Harald Sigurdssøns Saga intet veed om Alfhilds
Død i England, ·men lader hende dø hos Thorkell Geysa i Jylland, Aaret ef-
ter Magnus’s Død (Cap. 39). Dette omtales rigtignok ikke hos Snorre, og

, hine Afvigelser fra Sagaernes øvrige Veretninger kunne være Unojagtigheder,
der i Tidens Løb ved Fortællingen-3 mundtlige Overleverelie have indsneget sig.

. Men det kan dog ej negtes, at flere af de i Sagaen omtalte Omstændigheder ved hiin
- Beretning findesin Forklaring, nemlig hvorfor Olaf holdt deres Forhold saa
· hemmeligt, og hvorfor Alfhild ved Magnus’s Udncevnelse til Konge kom til Hoffet,
- · hvor hun altsaa ikke forhen havde varet, medens hun derimod maaskee havde
opholdt sig. paa Oplandene hos Biskop Grimkell, under hvis Varetcegt Olaf

i saa Fald har stillet hende, da han ved sin Afreise fra Sverige til Rusland
sendte Biskoppen tilbage til Norge. At Alfhild havde en Søn ved Navn
-Thore, med ensanden Mand end Olaf, og rimeligviis førend hun blev kjendt
med-denne, bevidne vore Sagaerz ja Harald SigurdssonsSagm Cap. 30
tillægger hende endog en Datter, skjønt i en Fortælling, der i det hele taget
synes utroveerdig, og heller ikke findes hos Snorre. Spørgsmaalet bliver nu,
hvilken norsk Jarl det var, som skulde have faaet AlfhildiKrigsbytte. Det maa,
som man-seer, have varet en Kriger i Erik Jarls Harz men da der neppe
var andre Jarler i denne Har, end han selv, og da en Jarls efterladte Hustru

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0691.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free