Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Oiaf Haraidssoa
sonimelig, og Olafs fortroligste Venner vidste at han var-Faderen til det-
Barn, hun skulde føde. En Nat om Vaaren (·ll)24) blev hun pludselig
syg; kun faa Folk vare tilstede, nemlig nogle Kvinder, en Prest« Sighvat
Skuld, og et Par andre. Fodselen var haard, og hun var nær Døden;
endelig fødte hun et Drengebarn, men det var saa svagt, at man en Stund
ikke vidste enten det levede eller ej. Da det endelig begyndte at give
Livstegn, sagde Presten, at man burde melde Kongen, hvad det var paa Færde.
Sighvat svarede, at det torde han slet ikke, da Kongen strengeligen havde
forbudt at vække ham førend han vaagnede af sig selv. Da Presten fore-
stillede Sighvat, at Barnet, hvis man ej vilde udsætte sig for at det døde
ukl)ristnet, nødvendigviis maatte dobes strax, sagde Sighvat at- han · heller
vilde paatage sig Ansvaret derfor, og give Barnet Navn, end at forstyrre
Kongens Nattero Saaledes blev det da døbt, og Sighvatlod det kalde
Magnus 1). Morgenen efter, daKongen var klæd, berettedeman ham det
forefaldne. Han lod strax Sighvat kalde, og man saa tydeligt, at han var
eller Frille neppe vilde vaere bleven Dronningens Tjenestepige, er det langt
sandsynligere at Jarletitlen er en Forsksennelse afSagnet, og at hendes Herre
kun har været en simpel Mand. I Harald haardraades Saga, Cap. 23 siges
der, at Kong Harald ansaa det for en Skam, at have hendes Søn Thore til
Gjenbo ved Bordet, og drillede ham med at hans Fader hed Hvinngest (den
rapsende Gjest), hvilket Thore es ligefrem henegtede. Hvis »Hvinngest« ikke
blot var et Ogenavm vilde vi altsaa her have Thores Faders Navn, i alle
Fald viser det, at han ej var meget anseet. Det er ej .usandsynligt, at vore
Sagafortcellere, der nodig vilde skildre Olaf fra den ufordeelagtige.Side, have
gaaet over de enkelte Omstændigheder ved hele denne Sag saa let som .muligt.
1) Det kunde synes noget besynderligt, at Sighvat skulde kalde Drengen efter
Karls latinske Tilnavn Magnus, og ikke ligefrem Karl. Men det maa
vel erindres, at Tilnavnet kun kjendtes i den latinske Formz at det var mere
betegnende for Karl end hans virkelige Navn, da der var mange andre, som
hed Karl, men ingen anden, som kaldtes Magnusz at det, just fordi det var
taget fra et fremmed Sprog, bibeholdtessom et virkeligt Navn, ej som et
simpelt Tilnavn, hos de fleste europeeiske Folkeslag, ja bibeholdes tildeels endnu
som saadant, idet Franskmandenes siger Chnkles lc grand, men -0l1a1-—lkcmagnc,
Engelsmanden Cl1aklemajne, saa og vore Forfcedre Kaarter-megan ja man fin-
der ham endog i et svensk Haandskrist fra 15de Aarhundrede slet og ret kaldt
»Konung Magnus«, se ,,Herr Jwan«, udg. af Liffman og Stephens, V. 15.
Fra Sighvats Standpunkt var saaledes Navnet »Magnus« ·det rigtigste at
vælge, naar det gjaldt at betegne Karl den store, og man behøver ej, som flere
have gjort, at betragte dette Valg som Tegn paa Naivetet eller Uvidenhed.
Fra Magnus Olafsson af kan man ellers forsolge Navnets Udbredelse i Nor-
den og videre, ved Opkaldelser. Hans Syster Ulshild, dei- blev gift med Her-
tug Ordulf af Sarland, opkaldte sin Søn efter hamz fra denne sarifkes Mag-
nus kom Navnet ind og vedligholdt sig i de sariske og braunschweigske Fyrste-
atterz i den danske Kongeaet optages det af Kong Nikolalts, hkvis Hustru i
første Egteskab havde været gift med den norske Konge Magnus Barsod, og
fra Danmark kom det til Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
