- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
673

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kong Knuts Magt. 673

Ogsaa over det sydlige Skotland udbredte Knut sin Indflydelse, thi det
fortælles udtrykteligt, at to stoiskeKonger kom ydmygt til ham, da han var
bleven dem vred, og at han, efter at de havde ydmyget sig for ham, tilgnv
dem og lod dem beholde alle de Lande, de for havde hast. Man gjenkjender
strar i disse Konger Mirlkolin Kenedhs Son og hans Daiieeson Dnnean,
der længe veegrede sig ved at erkjende Knnt som deres Lensherre for Cum-
bei·land, men nu endelig, da de sandsynligviis vare bragte i Knibe af Mal-
kolin af Moray, faldt ham til Fode, ja maaskee endog toge Stotland selv
til Len af ham l). Saaledes havde Knut visselig Hænderne fulde, og det

l) Vi ville strar i det følgende saa at see, hvorledes ikke alene de Ord lagges
Kong Olaf i Munden, at Knut endnu om Vaaren 1025 havde underkastet sig
en stor Deel af Skotland, men hvorledes det og udtrykkeligt siges, og bekræf-
tes med et Vers af Sighvat Skald, «at to Koiiger fra Fife i Skotland nys
havde indfundet sig hos ham, bragtham, som det heder, sine Hoveder, og faaet ,
hans Tilgivelse samt de Besiddelser, de forhen havde-l. I de engelske og skotske
Kildeskrifter ere Beretningerne om disse Begivenheder heel forvirrede-. Siineon
af Durham, der i denne Periode synes at veere saare vel underrettet, iscer
hvad de northumderlandske eller nordengelske Anliggender angaar, sorte-eller at
der 1018 var en stor Kamp ved Carr mellem Aiigler og Skotter, eller mellem
Uhtred Waltheofs Som Northunibrernes Jarl, og Meelkolm Kenedhs Son,
Skotternes Konge, der ogsaa havde Eogan, Kongen afLothian, med sig. (Twys-
den, col· l77, Mon. hist. Be. l. S. 594). Hvad Uhtred angaar, da er dette
urigtigt, for saa vidt Simeon selv paa et andet Sted oplyser, at han da (se
ovf. S. 480) allerede var drabt, og hans Broder EadwnlfCudel bleven Jarl
(rimeligviis under Erik Jarl, eller i et nordligereStrog) i hans Sted. (Twys-
den, rol. sl, Mos. iiist·Bi—» l. S. 687). clieom Skue henforer Malkotms Un-
derkastelse til 1031, i hvilket AarKnut, som det siges,·strar efter at vare kom-
men tilbage fra Rom, drog til Skotland, hvor Kong Meelkolm tilligemed to
andre Konger, Malbath og Jehmarc, underkastede sig ham. Men deels foregik
Knuts Refle, som vi nedenfor skulle see, ikke i 1031, men 1026—1027z deels
synes det ikke engang som om «Jehmare« var en skotsk Konge, thi snarere
maa han ansees for den samme, som Eaehinargach, Konge iOublin noget efter
Sigtrygg, hvis Datter egtede Tadg, Brian Boroimhes Som Saavel Aarstal-
let som Beretningen i sig selv blive her altsaa meget tvivlsomme, og det eneste,
vi kunne faa ud med Sikkerhed, er at Mælkolm virkelig underkastede sig. For-
dnn fortæller at Mælkolm Kenedhs Son overvandt ved Burg den engelske Jarl
Uhtred, som var Danerne undergiven, idet denne søgte atplyndre Cuniherlandz
at han havde givet sin Datterson Duncan Cumberland at bestyee, uden dog at
indhente Kong Ædhelreds Samtykke, da dette ej lod sig gjore for de i Rør-
thumberland herskende Daners Skyld, men at Duncan dog en Stund holdtderes
Angreb borte, indtil Mælkolm selv kom og tilintergjorte en stor Deel afderes Herr.
Om denne Kamp for øvrigt er det samme Slag ved Borg, som han for har nervnt,
eller ikke, er vanskeligt at see. Da Knut havde erobret Englaiid, opfordrede
han, heder det, Duncan i Cumberland oftere til at hylde sig,’ men forgjæves;
indtil endelig Knut efter sin Tilbagekomst fra Rom e. 1033 gjorde et» Tog til
Skotland, hvor Mælkolm mødte ham med en Har-, men hvor det dog kom til
en Fred, ifølge hvilken Danerne toge Cumberland til Len af Knut. Fordun
har aabenbaet·haft0i1e0n sar. og de øvrige engelske Chronister for Tje,
Mund-. Det norste Folks Historie. l. li. 43

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0699.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free