Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
674 Olaf Haraldssom
er ej at undres over, at han i lang Tid ej sik Tid eller Leilighed til at fo-
retage sig noget imod Norge Men ved det Tidspunkt, hvortil vi nu ere
komne, eller omtrent ved 1024, havde han fuldkommen lee-fæstet sin Magt,
saavel i England, som i sit Aikveland Danmark. »Han tog nu«, siges der,
,,Skat og Skyld af de rigeste Thjodlande i Norden Men i samme Mon,
som han havde storre Jiidtaegter end andre Kongen gav han ogsaa mere ud «
end andre Konger. I hans hele Rige var der saa god Fred, at ingen vo-
vede at gjore Brud paa den, og ethvert Lands gamle Lov og Ret overhold-
tes. Om slige Ting gik der stort Ni) i alle Lande-. Det er saaledes let at
indsee, at om Knut end ikke havde staaet i noget særeget Forhold til Morge,
vilde de misfornojede Nordmtrnd dog have tlokket sig om ham. Hos ham
kunde de, som der siges, see langt storre Herlighed end andensteds, baade
fordi der daaiiaen var en saa stor Mængde forsamlet, og fordi der herskede
saa megen Pragt i de Herliergeiz der tilhorte ham, og hvor han opholdt
sig Men dertil kom nu ogsaa at han ansaae eller i det mindste ansaa
sig selv, at have Fordringer paa Morge, og endelig at hans Shstersvn
Haakon Iarl, som endnu havde mange Tilhængere og mægtige Frænder, og
hvis uheldige Skjæbne af Flere beklagedes, opholdt sig hos ham. Mange
anseede Mænd iNorge eller mægtige Bondesonner havde derfor allerede, un-
der forskjellige Spaaskud begivet sig til Knut, og, tillægges der, ,,enhver af
dem, som kom til Kong Knut og sogte hans —Yiidest, fik as ham Hæn-
derne fulde afspenge". Eftersom dette ri)gtedes, maa det have lokket endnu
flere til ham, og denne Gave-Uddeling gik omsider, som vi ville see, over til
et foriiieligt Vestikkelses-Svstem. De, som kom fra Morge, klagede deels for
Haakon Iarl, deels for Knut selv, over den Tvang, hvorunder Olaf holdt
dem. Olafs Foranstaltninger til Christendommens Overholdelse og Statens
Organisation var i deres Ojne lige saa mange Brud paa den gamle Lands-
ret. De sainiiienlignede Knuts tilsyneladende Eftergivenhed med Olass Streng-
hed, og sagde at Rorges Mænd vare rede til, naar det skulde være, at under-
kaste sig Kong Knut og Haakon Iarl, for af sdeni at faa hvad de kaldte deres
Frihed tilbage. Alle disse Taler klang godt, især i Jarlens Øre, og han bad sin
Morhroder paa det indstændigste at gjøre det forste Skridt til at paatale saavel
hans, som sineegne Rettigheder Han foreslog, at Knut skulde sende it Gesandt-
skah til Kong Olaf for at spørge ham, om han med det gode vilde oplade
han er derfor lige saa lidet her, som ellers, synderligt at lide paa eller at de-
tragte som uafhængig Som egentlig Kjendsgjerning bliver intet andet tilbage,
end at Knut virkelig, omkring 1023——1025, blev hyldet som Overherre af
Mælkolm og Diinram der maaskee for Øieblikket ej besad mere af Riget end
Lothian og Fife, eller de nærmeste Egne om Forth-Fjorden, medens det øvrige
var i Mælkolm Mac Malbrigdes Haaden Ifølge Knytl. Saga, Cap. 17,
skal Knut have sat sin Søn Harald til Statholder i Skotland. Er dette saa,
maa det i alle Fald være skeet senerez i 1024 var Harald endnu ikke voxen.
Knytl. Saga antyder ogsaa en senere Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
