Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710 Olas - Haraldssom
sig længe hos Kant; efter andres skal hans Forfængelighed og Overmod
have paadraget ham Knuts O)iisneje, saa at han ej længe kunde forblive
ved dennes Hos 1). Ja den skal endog tilsidst have voldt hans Død, thi
der fortælles at da han engang led Skivldrud paa Jyllands Kyst, og. vel
kom levende i Land, men aldeles udmattet og kraftesløs skal eu Kone, der
just kom ned for at vaske Klæder, have faaet saa stor Lyst til alle de Kosts
lmrheder, han har paa sig, at hun slog ham ihjel med sit Banketrce og
vlpndrede Liget. ,,Og dette«, tilsojes der, ,,var tilpas til ham formedelst
hans Overmod og Ulhdighed mod Kong Olaf« 2) -
73. Thore Hunds Bjarmelandstog og Frafald. Tvist mellem Haareksi Thiotta
og Aasmund Grankellssvu
At Kals Arnessvn ikke vildeslutte sig saa uadskilleligt til Qlaf, som
hans tre andre Brødre er, som vi ovenfor antydede, let at forklare af hans
Svogerskah med ThoreHund, der allerede siden Begivenheden med Aasbjorn
Selshane stod i et spendt Forhold til Kongen, men nu i den allersidfteTid
var kommen i aabenbart Fiendskab med ham. Dette gik saaledes til. Den
samme Vinter, da Olaf sad i Sarpsborg (1025——1026), sendte han sin
Hirdmand, den forhen omtalte Karle fra Lango paa Haalogaland, .nord
over i det s)Crende at drage paa en Handelsrejse til Bxarmeland. Denne
Reise skulde indrettes paa samme Maade som den, Gudleik gerdske i 1017
havde foretaget iiltHolingard, nemlig saaledes at han skulde være i Fallig
med Kongen, og hver af dem tilskhde det halve af Omkostningerne, imod
at dele Judtrcgten ligt 3). Karle tog Vejen over Oplandene og »D·o·vre til
Nidaros, hvor han modtogde spenge, som Kongen havde at tilskpde; her
fik han ogsaa et til Nejsen passende Skib. Med dette drog han tidligt om
Vaaren (1026) til Lanng hvor hans Broder Gunnstein slog sig i Følge
l) Den legendariske Saga, l. c. . Stein, heder det, lod sin Hest sko med Guld
ligesom Kongen selvz han lod ogsaa sit Sverdfceste belaegge med Guld, saaledes
at Hjaltene vare as Guld, men Mellemgrebet ubelagt. Da han sremviste
det ved et Drikkelag, angav han som Grund til den usaldstcendige Udsmykning,
at han ej havde haft Penge nok. Knut bød sin Skatmester tages et Guldstov
og give ham V, Mark Guld deraf. Stein sagde: er da denne halve Mark
bedre end den «anden halve, som er tilbage? Dertil svarede Kongen: »fll··ge
Mænd er os for storez tag her en heel Mark Guld, men med- vort Samliv
er det forbi«.
s) Flatobogem Forncn. s V.S.181. At hine Tiders fromme Tro saa iSteins
sørgelige Endeligt et tydeligt Tegn paa Guds Vrede over hans Foerd mod
Kong Olaf, ligesom man i Sigmund Brestessgns lignende Dødsmaade, (se ovf.
S. 333, 417.) havde seet en Straf fordi han vedblev at bære Ufgudsbilledets
Ring trods Olaf Tryggvessons Advarsel, er heel naturligt.
S) Se oveufor S. 544
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
