Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karles og Thore Hunds Vjarmelandstog 711
med ham, og skaffede de nødvendige Penge. Paa Skibet var der henved 25
Mand. De satte Farten saa hurtigt de kunde nordefter ad Finmarken til
Da Thore Hund spurgte dette, sendte han dem Bud og lod dem melde, at
ogsaa han agtede denne Sommer at gjvre en Nejse til Bjarmeland; han
foreslog dem, at de skulde sejle tilsammen, og dele Vindingen ligt imellem
sig. Karle og Gunnstein lode svare, at de havde intet imod at slaa sig i
Følge med Thore, naar han kun ikke medbragte flere Folk end de, nemlig
25 Mand; Vindingen skulde da deles ligt mellem begge Skibe, undtagen
hvad Mandskabet særskilt havde tilhandlet sig for sine egne Penge. Da
Thores Sendebud kom hjem til Bjarko, havde han allerede gjort sig rejse-
færdig, men i Stedet for et mindre Skib med 25 Mand, som de andre,
havde han et Langskib, en saakaldet Busse, med henimod 80 Mand, hvilke
alle vare hans Huuskarle og stode ganske under hans Befaling. Han ind-
hentede Brødrenes Skib i Sandver vestenfor Nipnesoen, hvorfra de siden
fulgtes ad uord- og ostover langs Kysten Allerede da han kom, talte Gunn-
stein til Karle om at Thore forekom ham altfor mandfterk; han meente at
det var raadeligere strax at vende om igjen, end at vove sig saa langt bort,
at de vare aldeles i Thores Vold, thi han troede ham ikke synderligt.
Karle vilde dog ikke vende om, skjønt han ej negtede, at hvis han hjemme i Lanng
havde vidft at Thore vilde komme med saa mange Folk, vilde han ogsaa
have taget flere Folk med. Brodrene spurgte Thore, hvad det skulde be-
tyde at han havde flere Folk med, end Aftalen lod. Thore sagde: »vi
have et stort Skib der trænger til mange Folk, og det thkkes mig derher
at en rask Karl ej kan« være tilovers i en saa farlig Færd«· Derved blev det,
og Rejsen fortsattes. Naar der var svag Vind, gik Brodrenes Skib hur-
tigere, saa at de da kom undaf, men i hvassere Vejr indhentede Thore
dem. Kun sjælden vare begge Skihe samlede, men vidste dog altid til hin-
anden. Da de kom til Bjarmeland, sejlede de op ad Vinaa eller Dvina til
Kjobstadem og sluttede Kjobftevne med Bjarmerne l). Alle de, som havde
Penge at betale med, fik fuldt op af Varer. Thore sik en Mængde Graa-
1) Om Handelen med Bjarmerne, se ovenfor 1ste V. S. 609, hvor Haalogalekn-
dingen Ottars merkelige Beskrivelse over denne Bjarmelandsfart anføres, saa
vel som nærværende B. S. 30, hvor der tales om Harald Graafelds Tog til
Bjarmeland. Hvilken den Kjebstad var, der nævnes saavel paa sidstnorvnte
Sted, som her ovenfor, siges ikke udtrykkeligt, dog maa man nærmest tænke
paa Cholmogory, der ligger paa en O ved Flodens venstre Bred, og som siden
efter, da Bjarmeland var blevet russisk, og indtil Archangelsk blev anlagt, be-
tragtedes som Hovedstaden i hiintLandskab. Dog er det altid et stort Spørgs-
maal, om Cholmogory virkelig er ældre end det russiske Herredømme. Der
gives for øvrigt dem, der af Mangel paa Kjendskab til Forholdene have fas-
let om at Cholmogory skulde være det samme som »Holmgard« og deraf villet
bevise Cholmogorys Ældrz om Urimeligheden heraf er det ufornedent at tale
videre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
