Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712 Olaf Haraldsson.
verk, Væver- og Sobelskind; Karle havde ogsaa mange Penge, for hvilke
han kjobte Pelsverk Da Kjobstevnen var sluttet, styrede de atter ud efter
Eng-U, og da opt·agdes· Freden med Jndbyggerne. Da de kom ud til Ha-
vet, holdt de Skibsstevne, og Thore spurgte da om nogen havde Lyst til
at gaa op paa Land og skaffe sig Kostlutrhrder De andre svaredeat de
nok havde Lyst dertil, naar det kun ikke var forbundet med altfor store
Vanskeligheder Thore sagde at det vistnok var forbundet med ikke ubety-
delig-Fare, men at der og var saa meget mere Gods at vinde, hvis man var
heldig. Alle sagde da, at de gjerne vilde vove etForsøg, naar der kun bar
Udsigt til Vinding Sagen forholdt sig saaledes, sagde Thore, at naar rige
Mænd i Bjarmeland dødt-, var det Skik at alt Losvret skulde deles mellem
den Afdode og hans Arvinger. Han skulde have Halvdelen eller Trediede-
len, stundom mindre; dette Gods skulde bæres ud iSkovene, og man plejede
deels at lægge det i Hoje, og folde Muld derpaa, deels ogsaa at indrette
egne Huse dertil. Et sligt Sted, meente Thore, burde man see til at
plondre. Det var bedst, sagde han, at begive sig ud paa dette Æventyr
om Kvelden, og det maatte virre en streng Aftale, at ingen skulde lobe fra
de øvrige og at heller ingen skulde blive tilbage naar Formanden sagde at
man maatte bort. Da Aftenen kom, begav man sig afsted efter at have la-
det nogle blive tilbage for at passe paa Skivene. Veien gik forst over
nogle Sletter, derpaa kom man til en stor Skov. Thore gik forst, men
Bisodreiie bagerst. Thore bad dem alle sammen fare frem i Stilhed, og
flække noget Vark af de Trær, de kom forbi, for derved at finde Veien
tilbage igjen. Endelig kom de frem til en stor opri)ddetPlads, hvor
der stod en hoj Skidgard med«en Port, sont var læst Det var sædvanligt,
at sex af Landets Mænd hver Nat holdt Vagt over Skidgarden, to og to
hver Trediedeel af Natten Men tilfirldigtiiis var nu den Bagt, der skulde
afløses, gaaet hjem, og de der skulde aflose den, endnu ikke komne. Thore
gik derfor til Skidgarden, hagede sin Ore fast øverst oppe og halede sig op
efter Skaftet, saa at han kom over Gierdet sog ned paa den anden Side.
Da var ogsaa Karle kommen over paa et andet Sted, saa at de paa samme
Tid kom til Porten, toge Slagboinmene fra, og lukkede den op, for at
deres Følge kunde komme ind. Thore sagde nu: »I denne Indhegning er
en Høi, der heel igjennem er rørt sammen af»Guld, Selv og Muld; med
den kunne J give eder ifærd; men her staar ogsaa Bjartnernes Afgud, der
kaldes Jomale: den maa ingen driste sig til at plhndre«. De gik nu til
Hojen, toge saa mange Kostbarheder de kunde, og stak dem til sig i sine
Klæder: der fulgte, som man let kan begribe, ogsaa meget Muld med. Da
man var færdig dermed, gav Thore Befaling til at drage bort. ,,Karle og
Gunnstein«, sagde han, »skulle gaa først, og jeg sidst". Alle gik da ud af
Porten. Imidlertid sneg Thore sig tilbage til Jomalebilledet, og tog en Salv-—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
