- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
760

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

760 Knut den mægtige-

paa Mad, ·men at han ej vidste, hvorfra den var kommen. Olaf takkede
Gud for denne Sending, og lod Mad uddele til de Bønder, der nu forlode
ham for atter at drage ned ad Talen. Kongen tilbragte Natten paa Sæ-
teren. Midt om Natten hørte man en forfærdelig Røst raabe udenfor:
»Olafs Bønner brænde mig saaledes, at jeg ikke længer kan forblive her i
mit Hjem, men maa flytte og aldrig komme tilbage til denne Stødl". Om
Morgenen, førend Kongen drog til Fjelds, sagde han til Bruse: ,,her skal
man nu bygge en Gaard, og den Bonde, som vor her, skal altid have Frem-
gang, thi Komet herfpaa Gaarden skal aldrig fryse, om det end fryser baade
ovenfor og nedenfor«. Og vist er det, at Kornet paa Gaarden Groning i
Valdalen sjælden lider Skade af Froften1). Derpaa satte Kongen over
Fjeldet. « Hvorledes han kom frem, nævnes ikke, men det maa have været
med usigelig Moje, eftersom Neisen foregik i Hjertet af Vintren, og i en
af Norges vildeste og uvejsomftesteldegne. Han har neppe engang taget
Vejen lige over til Flatmark i Naumsdalem hvorved han kun vilde have
haft en virkelig Fjeldrejse af et Par Mils Længde, men sones at have
fulgt Valelven opad og derfra at have taget den tre til fire Mile lange Vej
over Broftefjeld og forbi Ulvevand lige ned til Lsesjeskogen Det heder· nem-
lig, at hgn kom frem i Einbu; denne Gaard ligger paa Lesjefkogen, og
har sandsynligviis ihine Tider været den eneste Gaard i hiin Skovegn 2).
Her tilbragte han Natten, og drog den følgende Dag til Lesje, og derfra
videre gjennem Gudbrandsdalen ud til Hedemarken. Her viste det sig, heder
det, hvo der vare hans sande Eenner, thi disse bleve ham tro, medens de
andre, der med mindre Troskab havde tjent ham, forlode ham, og tildeels
endog, som det siden viste sig, bleve hans llvenner og aabenbare Fjender.
Man merkede tydeligt, tillægges det, at Oplændingerne vare meget utilfredsz
over Thore Olvessons Drab Efter en enkelt Beretning skal Olaf efter

1) Strøm, ll. 267· Sagnet i Egnen veed ej alene at fortælle herom,.men til-
fojer og, at Olaf, da en kjølig Vind svalede ham paa Sorterem lovede, at
Gaarden Groning aldrig skulde fattes Vind, hvorfor der stedse blæser paa dette
Sted. Hvad der ovenfor nævnes om Meenvaetterne paa Sæteren, har sit Si-
destykke i utallige Sætersagn, der endnu fortælles rundt om i Landet, ja endog
fremdeles opstaa fra nyt af. At enkelte Smtre ofte hjemsoges af Vætter,
enten Huldre, Bjergfolk eller andre lignende, er en fastgroet Tro, som neppe
nogensinde lader sig rokke, og vist er det, at endog Folk, der ellers ere sanddrue
og troværdige, fortælle Historier af det Slags, der vanskeligt lade sig forklare
paa nogen naturlig Maade. Hvad der siges om Madens pludselige Tilvæxt,
er, som det synes, en reen Mirakel-Legende, for hvilken endog Christi eget
Mirakel med Brødet og Fiskene har været Monster.

2) Dette ligger deels i Navnet «Einbu«, deels ogsaa i den Omstændighed, at de
øvrige Gaarde der i Vygden, som «Nystueu«, »Klevstuen« o. s. v. øiensynligt
have nyere, og om senere Oprydning vidnende Navne. .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0786.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free