Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
Oiafs Personnghed. 81 1
kalde. Olafs Din var derfor virkeligt en Martyrdod, hvorved han beseg-
lede sit Vert. Nederlaget paa Stiklestad udrettede mere end mange Sejrez
hans korte Dodskamp fuldendte, hvad flere Aars rastlose Virken ej havde
formaaet l).
Olaf var, da han faldt, 35 Aar gammel, altsaa i sin kraftigste Alder.
Det var omtrent femten Aar efter at han allerforst var bleven antagen til
Konge paa Oplandene· Af disse Aar kan man sige at han i de sorste fem
erhvervede Magten, og beseempede ydre og indre Fiender, i de folgende fem
befaestede sitHerredumme og udforte sinesplaner til Christendommens og den
derpaa byggede Statsforfatnings Fremme, og endelig i de sidste fem førte
den sidste fortvivlede Kamp mod Oieaktioneiy der her optraadte i Skikkelse
af Danevccldet og Fyltes-Aristokratiet.
Uagtet al den Modgang Olaf i de senere Aar havde hast, synes han
dog at have bevaret det kraftige og blomstrende Udseende, som vi ovenfor
have beskrevet, og som hos hans Modstandere havde paadraget ham Ogenavnet
,,den digre«. Det Sagn, der beskriver ham endnu efter Døden som fager
og med Rødme i .Kinderne, kan-neppe aldeles savne Grund. I de folgsrnde
Tider tænkte man ham sig altid som smuk, velvoxen, blond, med rodligt
Skjeg Saaledes finder man ham ogsaa afbildet paa de ældste Malerier
eller Tegninger fra Katholicismens Tider. Han har lange, lysebrune Lok-
ker, der hænge ham ned til Skuldrene; Stjegget er rvdligt, og kloster; paa
Hovedet omgivet af Helgenglorien bærer han Kronen, i den hojre Haand
sin langskaftede Øre, kaldet Hel (Doden); paa den venstre Arm forer han
stundom Skjoldet med Korsets Tegn. Kun de farreste Afbildninger af ham
ere vel nu tilbage: de fleste ere vel i Tidens Lob forsvundne, især ved de
første Reformatorers overdrevne Iver-. Men hans Billede var for dybt
·indgravet i Folkets Bevidsthed til nogensinde at kunne forsvinde. Ten hel-
lige Olaf, med sit røde Skjeg, var ej alene Rorges Nationalhelgem ej alene
den, hvem man, og med Rette, gav Æren for al gesstlig og verdslig Lov,
alle gode Indretninger i Morge, men i Sagnet indtog han endog de gamle
1) Det ubestemte og kun i Almindelighed fremsatte Udtryk, at Olaf led Martvr-
doden, har, som det synes, givet Anledning til Sogn, der fremstille hans Død
paa en aldeles urigtig Maade, aabenbart saaledes som en Fortaller, der ej
vidste nærmere Besked, har tænkt sig det og udtnalt det paa egen Haand.
Saaledes« siger allerede Mag. Adam af Vremen (ll· 59l: ,,Nogle sikze at Olaf
er dræbt i et Slag, andre, at han er bleven fort frem i en Kreds af Folket
og priisgiven dets Forhaanelser, atter andre — hvad jeg antager for sandsyn-
ligst, — at En har snigmyrdet ham for derved at vinde Kong Knuts Gunst«.
I det liibeckske Passionale hos Langebek (Scr. ret-. Dem. ll. 537, 53d’) beskri-
ves hans Død næsten aldeles som Christi egen; det lader ham forhaanes, ud-
stilles med en Tornekrone,Scepter ogKongedHigh idet man sagde: ,,See hvil-
ken Konge-C og endelig korsfastes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
