- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
812

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

812 Knut den mægtige

Guders Plade-: det var ham, og ikke længer Thor, der med sit røde Skseg
slog-Troldene med Skræk og forvandlede dem til Steen; det var ham, der
endog frelste Sol og Maane fra at falde iTroldeiies Hænder, ligesom
Thor knuste hiin Iotne-Bygmester, der mod Lisftet om at faa Freyja,
Solen og Maanen byggede Æserne«3 Borg 1). »

Om Stedet, hvor Olaf faldt, har der været nogen Uenighed. Et nu
gængse Sagn henforer Valpladsen til Sletten ved vestre Stiklestad heni-
mod Bsertnes, hvor der er en stor Gravhoj, kaldet Dagrings-Haugen. Men
dette Navn, der aabenbart hentyder til Tag Diingssom som ej faldt i Sla-
get, gjor Sagnet selv 1nigtirnkeligt2). Sagaens Bestrivelse over Slaget
har været saa længe bekjendt i de nyere Tider, at de derpaa grundede Gis-
ninger af Egnens Beboere i Forbindelse med Nejsendes og Oldgranskeres
Bemerkninger, kunne have frembragt et saadant, tilsyneladende gammelt, men
i sig selv nyt og negte Sagn» At Kampen ellers for en stor Deel har
foregaaet paa den ovenfor nervnte Slette, er rinieligt nok, men Kongen er
neppe falden der, lige saa lidt som paa det Sted, hvor det nuvirrende Min-
desmerke om Olafs Fald er opi·ejst, nemlig paa en Balle nedenfor ovre
eller østre Stitlestad Den legendariske Saga om Olaf den hellige-, sorfattet
allerede i det 12te Aarhundrede-, siger udtrykleligt: ,,det var paa en Hojde
at Olas faldt, og paa det samme Sted er nu Kirken opfort«3). Den
Kirke, som her menes3, kan ikke virre nogen anden end Stiklestads Kirke,
Berdalens Hovedkirke, der er en meget gammel Bygning, saa gammel, at
det maaskee endog er den selvsamme som den, Sagaen omtaler, og ikke en
nyere, opsort i dens Sted. Man erfaret i det mindste heraf, at Sagnet i
det 12te Aarhundrede antog Stiklestad Kirke opfort paa det Sted, Olas
faldt. At baade Thorgils og hans Son Grimsden gode, der efter ham
boede paa Stik-lestad, noje vidste, hvor de havde hentet hans Lig, og at
Traditionen derom længe vedligeholdt sig paa Gaarden, kan ej hetvivles.
Vi erfare ligeledes, at Kong Magnns nogle Aar senere lod Kalf Arnesson
betegne ham Stedet 4). Dette maa saaledeshave været almindelig bekjendt.
Og en 70aarig Mand, der i Midten af det 12te Aarhundrede betegnede
det for Sagafortirlleren, kunde godt, i sit 15de Aar, omkring 1095, have ladet
sig det betegne af en 80-aarig Verdoling, der som 15aarig Dreng varVidne
til Slaget. Hvis Stiklestad Kirke var ældre end 1030, eller en af dem,

l) Se Snorre Edder, Cap. 42, jvfr. Fayes Sager, S. l4.

2) Se herom deels Munthes Anmerkninger til Ualls Oversættelse af Snorre, l.
S. S)-13, deels Krasts Beskrioelse over Norge, josr. Fayes Sagn, S. 124.

3) Oen legend Saga, Cap. 93.

4) Olaf den helliges Sagz Cap. 212, Magnuo den godes Sager, Cap. 2t,
Snorre, Cap. 15.

-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free