Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge Lydriges Under Danevaeldet. - 813
Olaf selv lod ovfore, vilde Sagaens Angivelse have været urigtig. Men
— det er bekjendt, atVerdalens egentlige Fylkeskirke, og altsaa rimeligviis den,
Olaf selv lod opfore, stod paa den nærliggendeKongsgaard Hang vestenfor
Stiklestad 1). Hvad der gav Anledning til at opsore Kirken paa-Stiklestad,
der ej·laa længer borte, der ej var Kongsgaard, og forst senere erhvervedes for
Erkestolen, kan alene være den Interesse, Stedet havde som det, hvor Olaf
led Martyrdoden. Det faldt da næsten af sig selv, at Kirkens Atter op-
rejstes nøjagtigt der, hvor han veir falden-
87. Sven Alfioesons Kongedommei Nei-ge. Olafs Helligdom anei·kjendes.
Da Einar Thamharskelve strar efter Haakon Iarls Død mindede Kong
Knut om det Lufte, han havde givet ham om Iarleværdigheden, svarede
Kongen, som vi have seet, at han nu havde besluttet at givesin Son Sven Kon-
gedommet i Oioige, og allerede sendt Bud til ham desaiigeiaende 2). Saa-
lides forholdt det sig ogsaa Det hivde, som man tudeligt kan see, aldrig
været Knuts Hensigt at opfvlde de Luften heiii havde givet Hovdingeine i
Morge. " Han vilde kun bruge dem som Redskaber til at lee-fæste sin egen
Magt og Danevaldet. Naar han troede at have opnaaet dette Maal, og
ej længer at trænge til deies Tjeneste, vilde han leede Oiorge bestyre som
et Lydrige under Danmark, et Forhold, der, hvor svag end de norste Hov-
dingers Patriotisme og Rationalstolthed var, dog ikke kunde andet end saare
deres Følelser, eftersoiiid er var stor Forskjelpaa at lhde Danekongenpersonligt,
og at see hele Diiget forineligt underkastet Danmark som Sprovins Endog
Haakon Jarl maa, tiods sin Afhængighed af Kniit, have været for meget
Notdmand og haft for mange Interesser fælles med Landets Hovdingei, til
·at han skulde kunne have afgivet noget hekvenit Redskab for Knut til Frem-
skhiidelsen af den Tingenes Oiden, han tilfigtede; og eil ie deniieOiiisterndig-
bed er tilstrækkelig til at forklaie, hvoifor Kant, soiii enkelte foiteelle, kaldte
Haakon tilbage fra Dioige. Han kunde ikke længer viuge ham som Redskab
og derfor vai han ham i c.3ejen. Han vilde have et virkeligt dansk .8;s-ieire-
dømme i«Norge·, og derfor overdrog han Statholdeiskabet til sin Søn
Steen, der fik Kongetitel, eller, da Sven endnu knii veer en Dreng, egentlig
til en Negjering bestaaende af Svens Moder, den kloge og herskesiige
Ælfgifu, Biskop Sigurd, og flere andre danske Herrer. Ælfgifn, eller,
som vore Forfædre udteilte Navnet, Alsiva, veir en Datter eis Eeildorinan-
den Ælfhelm i Northainptoi13); hiin havde længe været Knuis Frille, og
1) Se Muuthes Anmerkninger til 2lalls Oversættelse af Snorre l. 260.
2) Se ovenfor S. 772.
ZyHos Florents af Worcester, der onitaler hendes Herkomst Oloniini· letsi. Be.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
