Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf erkjendes for en Helgen. 827
Hovdingerne, der erkjendte Olafs Helligdom, og som-fortalte at det Saar,
Kongen havde givet ham i Haanden, strax blev helbredet af Olafs Blod,
da han efter Slagets Ende lagde hans Lig til Rette, gjorde, som man tyk
deligt kan.see, af Samvittighedsnag, enDiejse til Ierusaleni, hvorfra han
ikke kom tilbage: det fortælles, at han lagde Vejen om England, og beret-
tede Kong Knut, hvorledes Sagerne nu stode; at Knut vel blev meget ilde
tilmode ved at høre det, men at han desuagtet lovede at ville give Penge
tilOlafs Skriin, og ikke herefter at komme til Notge 1). Endnu i de første
ti Aar efter Olafs Død gav Ytordmcrndenes Biskop Duncan i Dublin til
den af ham og Kong Sigteygg opførte Christkirke idenne Sted blandt flere
Relikvier ogsaa Stykker af St. Olafs Klæder 2); , og Magister Adam af
Bremen siger om St. Olaf allerede ved 1075, kun 45 Aar efter hans
Død: »Hans Lig er med al Passende Hader begravet i en stor Stad i
hans Rige, i Throndhjem; der værdiges den Dag i Dag Herren ved flere
Jertegn og Hellsredelser, der skee ved hans Lig, at tilkjendegive hvor store
hans Fortjenester agtes iHimlem siden han saaledes forherliges paa Jorden.
Han herskede i tolv Aar 3); hans Festdag holdtes den 29 Juli, og fejres
haade af Notdmaend, Sviar, Gauter,San»1lerndinger, Daner og Slaver
(Vender) som en staaende Fest 4)«. Hans Hellighed vmtales i engelske
Kroniker neppe tyve Aar efter hans Død 5); og hans Martyrdom saavel
af engelske, som nordmannifke Skribenter fra Begyndelsen af det 12te Aar-
hundrede 6). Der indviedes Kirker til hans Ære ej alene i Morge, men
ogsaa i Sverige og Danmark, i England (hvor der, som bekjendt, endnu
findes Kirker, kaldte St. Olafs Kirker, endog i London); hans Nelikvier
fremvistes paa forskjellige Steder udenfor Morge, og til hans Helligdom
kom der spilegrime i Mængdeviis, endog fra de fjernere Egne i Europa,
hvilke alle bragte rige Gaver, saa at der paa denne Maade indsamledes
Lokker)«. Sammenstillingen af Magnus Olafsson i Garde og Valdemar tyder
hen paa at denne gjennem Magnus har faaet noget af Otafs Haar til sin
Heldredelse« I Nestors Annaler heder det ved 1034—36, at Iaroslav satte
sin Søn Vladimir til Statholder der. Denne Vladimir synes det, sem om
Sighvat i sit Vers har meent med «Valdemar«. For øvrigt nervne de rus-
sijke Annaler ej om nogen slig Helbredelse.
1) Olaf den helliges Saga, Cap. 239. Snorre, Magnus den godes Sager,Cap.
12. Flatodogen (Foknm. s. V. 207, 208) fortæller om Thores Besøg hos
Kant. Befoget og Indholdet af deres Samtale, som den angives er ingen-
lunde usandsynligt. Aarsagen, hvorfor Knut blev ilde tilmode, angiver-; for ev-
rigt at vaere den, at han selv havde ventet at blive en Helgen.
2) Worsaae, Minder af Nordn1. S. 425.
3) Nemlig 10165 1029 og 1030 fraregnede.
«)· Mag. Adam, ll. 60.
s) Saaledes i den ældste Koder af Chron. Sar. med en Haand fra e. 1046·
0) Nemlig af Florents af Woreester og Villjam af Jiimieges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
