Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· 828 Knut den mægtige-
store Skatte, der kunde anvendes til at udstyre hans Skriin og hele hans
Helligdom paa det prægtigste. · Den Tanke maatte snart opstaa, at ophevare
hans Levninger i en egen Kirke, der udelukkende tithvrte den ham hengivne
Geistlighed, og ikke i Klemenskirken, der mere var at betragte som et kon-
geligt Kapel, og siden blev Sognekirke i Byen. Intet Sted kunde dertil
være mere passende, end det, hvor han havde ligget i Jorden, saa meget
mere som der ganske i dets Nærhed fremvaeldede en herlig Kilde, i hvis
Vand mange troede at finde helbredende Kraft 1). Kilden blev forsynet med
den nødvendige Ombygning, og omhyggeligt bevogtet; og paa det Sted,
hvor Liget selv havde ligget, opfurtes et Kapel, saaledes at- Alteret kom til
at aast lige over Gravstedet. Det siges ej, naar dette skede, men det synes
at være Sagaens Mening at henfore det Kong Svens Negjeringstid 2), og det
lader endog til, at det er dette Kapel, hvortil Skalden Thorarin sigter, naar
han siger at dets Klokker ringe af sig selv over hans Skriin 3). Her maa det
da have været, hvor Biskoppen, som det heder, bevogtede Olafs Helligdom,
og klippede hans Haar og Negle 4). Her var altsaa nuNorges Ratio-
nalhelligdom, thi Olaf blev i Ordets egentligste Forstand Norges Rational-
og Skytshelgen Til ham gjorde Nordmændene fortrinsviis Løfter og
Bønner, naar de vare i Fare, eller ønskede at sikre sig Held paa deres Fo-
retagender. Endog de norske Væringer i Constantinopel tyede til ham, paa-
kaldte hans Hjelp, og troede i Slagtumlen at see ham ride i Spidsen for
dem paa sin hvide Ganger 5); hans Sverd Hneite» der paa en vidunderlig
Maade skal have været opdaget paa ·et af Væringernes Krigstog, ophedet-
l) Olaf den helliges Saga, Cap. 229, Snorre, Cap. 259.
s) At Kapellet opførtes paa Svens Tid, synes rimeligt, forst deraf at Sagaen
omtaler Kildens Opkomst og dets Opførelse strar efter at have omtalt Ligets
Translatiom og under Svens Historie, uden for øvrigt nærmere at angive
noget Tidspunkt, men derimod omtalende senere Bygningsarbejder paa Ste-
det; dernæst fordi det i sig selv var rimeligt, at Grimkell ej kunde ansee Kie-
menskirken, der laa saa nær ved Kongsgaarden, for et saa sikkert Opbeva-
ringssted for Liget, som det i hiin Tid afsidesstaaende Kapel øverst ved Elven.
3) Thorarins Vers anføres nemlig efter at Kapellets Opforelse er omtalt. For
Resten siges det ikke udtrykkeligt, at Liget flyttedes ind iKapellet. Men hvis
Thorarins Vers sigter til dette, maa Flytningen være skeet, førend han dig-
tede det. Det heder ogsaa i Fagrskinna, Cap. 181, saa vel som i Flatobogen,
at Magnus, Olafs Søn, begroves i Christkirken, det vil da sige i den Kirke,
i hvis Sted Christkirken siden byggedes, og det var netop hiint Kapel.
4) Siden, indtil Olaf Kyrre opførte Christkirken, bevogtedes, som man seer,Olafs
Helligdin af Kongerne: et Tegn mere paa, at Kong Sven ikke bevogtede den,
eller at Grimkell fandt det fornødent at have den for sig selv.
s) Se herom den legendariske Saga, Cap. 105. Homilikoder S. 112· Olaf den
helliges Saga, ·Cap. 250· Einar Skulessons Vers i Geisli, Legenden hos
Langebek Sek. k-es-.l)an. ll. 535, 539, 54-l, 551. Mere herom nedenfor, hvor
der hc , Harald Sigurdssons Bedrifter i Constantiuopel.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
