Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
840 Magnus Olafsson·
skjulte sig i en Busk, sor, som han sagde, uhindret at kunne bindeSverdet
bed Haanden og siden kæmpe desto drabeligere, — hvilket ogsaa Einar er-
klærede rimeligt —, da det viste sig at de, der nærmede sig, vare fredelige
Mænd, der kom for at tilbyde deres Tjeneste Man kan maaskee slutte
heraf, at Oftresksiken ikke strar, men forst efter nogen Kamp underkastede sig
Magnus31). For Resten, heder det, gjorde Kongerne hinanden gjensidigt
megen Skade med Herjetog og Manddrab. Men derfor bleve ogsaa tilsidst saavel
Mordmirndene som Danerne kede afKrigen, og Hovdingerne indbyrdes aabnede
Underhandlinger med hverandre om at slutte Fred 2). Dertil maatte Harde-
knut være saa meget mere tilbojetig, som Begivenhederne i England kræve-de
hans storste Opmerksemhed Efter Bestemmelsen og det Tilsagn, Knut havde
givet Emma, da han egtede hende, skulde Hardeknut, hans eneste egte fodde
Søn, arve Englands Trom. Men strax efter Knuts Ded erklærede de fleste -
Danelmvdinger iEngland saa vel som ThinglidsnurndeneiLondon sig for hans
Son med Alsiva, Harald Har-efod, .der, som vi have seet, af Mange endog
ansaan for at være understukkem en Deel asdenangliskeBesolkning erklærede
sig for Edvard, —Ædhelreds Spii, og uagtet den sydlige Teel af Landet paa
et Witena-Mode tilkjendtes Hardeknut, for hvem ogsaa hans Moder kraf-
tigt virkede, lykkedes det dog Harald at tilrive sig Herredømmet over det hele
Rige 3)· Under disse Omstændigheder maatte det turreHardeknut selv magt-
paaliggende at faa sluttet Fred med Magnus saa snart som muligt, for strax
at kunne drage til England og vinde Niget tilbage fra den forhadte, maaskee
endog foregivne, Halvbroden Og saaledes fik de Under-handlinger, de danske
og norske Hovdinger paa egen Haand havde aabnet, det soronskede Udfald.
Fordi begge Konger, heder det, vare unge og barnslige (Hardeknut var dog
allerede henved 20 Aar gainmel), sorte de mægtige-Mænd som dertil i hvert
Land vare udvalgte, den egentlige Styrelse svr dem, og det kom dertil, at
der aftaltes et Forligsmode mellem Kongerne Mødet kom ogsaa virkelig
·Stand. Det holdtes paa Bremwrrne i Gam-Elbens Udteb (lt).738).- Der slut-
tedes her en Fred mellem begge Kongen-, der skulde vedvare saa længe de
begge levede. Derhos indgik de edeligt Brederskab og Arvepagt med hinan-
den, saaledes at hvis een as dem dode sonnelos, skulde den overlevende arve
hans Rige efter ham. Forliget blev besvoret af 12 Mænd paa hver Side,
de ypperste i begge Riger-; blandt dem altsaa efter al Sandsynlighed Einar
og Kals paa norsk, og maaskee Harald Jarl paa dansk Side 4).
1) Magnus den godes Saga, Cap. 15.
2) Magnus den gode-3 Saga, Cap. l4, hos Snorre, Cap. 7.
3) clieon. Sax. ved 1035, jvsr. Villjam af Malmsbury ll. 12, og de øvrige en-
gelske Chronister.
«) Snorre, Magnus den godes Saga, Cap. 7. Fagrsk» Cap. 127, 128. Mag- ·
nus den godes Saga i Flatobogen m. m., Cap. l4.— Agkisy Cap.30. Thjotw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
