- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
841

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forliget i Brennverne. 841

Dette Forlig er i Norges, ja i hele Rod-dens Historie af overordent-
lig Vegt og Betydning Den sidste legitime Ætling af det ældgamle og
mægtige Danelonge-Huus erkjendte derved Ynglinge-Ættens Neprirsentant
i Norge for sin Ligemand. Harald Haarfagres Æt erhvervede derved om-



rek, Cap. 32, 33. Saro, 10de Bog, S. 538. Agkip fortæller at Magnus be-
gyndte Krig med Danmark først efter at han i nogle Aar havde været Konge
i Norge og efter Uenigheden med Threnderne, medens Snorre ganske tydeligt,
og de øvrige Sagaer ligeledes temmelig ntvetydigt, henfvrer Krigen til Vaaren
efter Svens Dob, hvilket ogsaa er saa meget mere sandsynligt, som Magnus just
da befandt sig i den sydlige Deel af Landet. Ogsaa Saro bevidner udtrykkeligt
at Underhandlingerne, følgelig ogsaa Krigen, fandt Sted sirar efter Knnts
Dob, idet han siger: Knut (d. e. Hardeknut), ikke mindre forfærdet over
Nordmcendenes Frafald, end ved Rygtet om sin Faders Død, frygtede, at
dersom han krigede med Nabofolket, vilde England falde fra. Idet han saa-
ledes foretrak at give Slip paa det mindre Rige fremfor at udsætte sig for Ta-
bet af det større, . · . sluttede han med det frafaldne Riges Herre en edelig
Pagt, at den længstlevende af dem skulde beholde begge Riger, . . . og rejste
derfra over til England«. Men hvad der er vanskeligere at udfinde, er Krigens
Varighed. Snorre nævner at begge Konger havde Leding ude, og at de vilde strides
«— i Elven, men at Striden afværgedes ved Hovdingernes Underhandlinger; han
erkjender altsaa ej nogen formelig Krig, og henferer saaledes Forliget til 1036.
Det samme synes at være Tilfældet med Saro. Thjodrek siger ligeledes, at
Magnus, kort efter Knuts og Svens Død, styrede til Danmark, for at hevne
Danernes Fornærmelser mod Norge, traf Hardeknut ved Brennverne, og slut-
tede Forliget, altsaa i 1036, uden Krig. Agrip nævner heller ikke·egentlig om
nogen Krig. Dkrimod siger saavel Fagrfkinna, som Magnus den godes Saga,
at begge Konger gjorde hinanden stor Skade med Hærfærd og Manddrab.
Dette synes visselig ej at kunne siges, med mindre en formelig Krig virkelig
havde fundet Sted, og da der tillige maa have været nogen Grund, hvorfor
Hardeknut, som de samtidige engelske Kilder berette, ej forlod Danmark forend
i 1039, bliver der den største Sandsynlighed for at en Krig med Magnns har
opholdt ham, og at Forliget saaledes sluttedes ved 1038. Dette bestyrkes af
Orkn.Saga, der henferer Kalfs Forjagelse fra Norge, der først fandtSted efter
Magnus’s Hjemkomst til Throndhjem, til flere Aar efter 1036, medens Hardeknnt
»var Konge i England og Danmark«, men dog endnu opholdt sig i Danmarkz
altsaa vel omtrent ved 1039. Ligeledes sees det af Magnus den godes Saga,
Cap. 18, at Kalf «havde meest at sige i Throndhjeni, medens Magnns var i
Danmark-C hvilket og tyder paa en længere Fraværelse, især da Kalf ogsaa
stundom var hos Magnns. Paa den anden Side maa Forliget være skeet
for1039, da Hardeknut idette Aar drog til Brügge, for derfra senere at
drage til Englandz og han kom siden aldrig tilbage til Danmark. Mag.
Adam fortæller alt sammen langt anderledes (ll. 74). «Kong Knnts anden
Sen, Sven, døde-. Da valgte Nordmandene strar Magnus, St. Olafs
Frilleson, til Konge, og denne angreb strar Danmark, og erhvervede begge
Riger, da Hardeknut, Danekongen, opholdt sig med Haren i Ecigland». Denne
udneevnte sin Frande Sven (Ulfs-son) til Anferer for sin Flaade for at
krige med Magnus (det er i Cap. 73 fortalt, hvorledes Sven efter 12
« Aars Ophold iSverige, altsaa indtil 1040, da Hardeknnt havde erhvervet
England, begav sig did, idet han dog paa Veien havde herjet i Landskab-et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free