Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forliget i Brennoerne. 843
Det synes ved forste Ojekast underligt, at Magnus ved dette For-
lig aldeles ikke tog Hensyn til sine Fririiden Sigurd Syrs Sonner, der
ligeledes nedstaiiiinede fra Harald Haarfagre, ligesom Hardekniit ikke tog Hen-
syn til sin Broder Harald i England Men hvad Sigurd Syrs Sønner
angaar, da maa man antage at de to ældste, Gutherm og Halfdan, paa denne
Tid vare disdez· den tredie, Harald, var, som vi allerede have nævnt, efter
Stiklestad-Slaget dragen til Rusland, og han befandt·sig for Ojeblikket i
Constantinopel under et fremmed Navn; man bar vistnok derfor iNorgepaa
den Tid antaget ham for dod. Hardeknnts Broder Harald var, som vi have
seet, hans aabenbare Fiende, og betragtedes desuden as ham og mange an-
dre som en Bedrager. Hertil kom, at det fornemmelig var-Hovdingerne, der
bragte ForligetiStand, og for dem var det magtpaaliggende atbortrydde en-
hver fremtidig Anledning til Krig mellem Riger-ne, der let kiiiide opstaa, ———
som det ogsaa siden viste sig —— naar ikke alle Sidelinjers Aroefordringer
paa Niget ganske tilsidesattes. De norske Hovdinger maatte derhos ønske
at forebygge Rigets Deling mellem flere Kronpratendenter, og de danske
Hovdinger af den herskende nordiske Stamme frygtede maaskee, at naar Lod-
broke-Ætten uddøde, vilde det nationale Parti, eller den storre dansk-goiiske
Deel af Besolkningen forsøge paa at gjore sig fri, hvilket lettest kunde und-
gaaes ved at deri den sidste Lodbroke-Ætlings Sted optraadte en Fyrste,
der, ligeledes tilhørende den reeii-iiordiske Rationalitet, havde fælles In-
teresser med dem, og derhos, som Konge over et andet Rige, kunde bringe
dem Understøttelse «
Men fordi Mngnus Olafsson var anerkjendt sont legitim eller side-
ordiiet med den sidste Lodbrokes—Ætling, og som Arving til Daiievirldet, der-
for kunde dog endnu ikke Danevakldet i Norge strengt taget siges at være
forbi. Thi naar Magnus sorst havde arvet Danmark, og saaledes forenet
det med Morge, var det meget ta—iikeligt, at han alt for iioje stillede sig paa
Lodbroke-Ætlingernes Plads, idet han gjorde Danmark til sit Hovedrige
At dette ikke skede, da han, som vi snart i det Følgende ville see, virkelig
arvede Danmark, og at Forligettil Qrennoerne saaledes dog havde Dine-
vccldets fuldkomne Oper i Norge til Folge, skyldes, foruden den Oiiistirii-
dighed at Magnns’s Negjering var meget kort, og at niie volitisteFoi·vitliii-
ger derefter indtraadte, aabenbart St. Olafs Helligdom og det Baand, som
derved knyttede Ættens helligste Interesser til Fædrelandet
Allerede Magiins lagde Erkjendelsen heraf noksom for Dagen, da bai
efter sin Tilbagekomst til Throiidbjein, hvorhen han synes- ai liaise beajoei sig
umiddelbart ester Fjendtlighedeisiies Bila«ggelse» lod sin Faders- Lizx lasgge i
Arv. Thjodrek, Cap. 23, sainiiieiiligner Forligct iiied rt iiirlleiii ziarl drii store
« og hans Broder Karliiiaiiir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
