Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
842 Magnus Olafsson.
sider fuldstændig Legitimitetved Siden afNagnai Lodlsroks Olaf den hellige
var bleven anerkjendt avaerige«» hans Søn Magnus lslev nu anerkjendt af
Danmaiksli onge. Lodlnote-Æilingerne havde saaledes ganske afstaaet deres
gamle Fordringer paa Overherredonnnet over Ynglinger-ne. Norge optraadte
omsider som et selvstændigt, heelt, med Danmark og Sverige sideordnetNige,
og betragtedes ikke lirnger som en lilot og bar Sammenslikning afenkelte, ind-
byrdes fremmede Landskaher, af hvilke en stor Deel med Rette tilkom enten
Sveriges eller Danmarks Kongen Og alt dette skoldtes nærmest Olaf den
helliges Fortjeneste-o Det var ham, der ved sine ntrecttelige Bestræbelser i
Uafng og politist Henseende havde geniidferstet Rigers Eenhed. Det var
hans Helgenglands, som forleiiede Soiinen Magtens og den hele Stamme en
Legitimitet, der endog i det danske Aristokratis Ojne ej alene satte den ved
Siden af Lodvroke-Ætten, men ogsaa gjorde den verrdig til at indtrirde i
dennes Rettigheder over D«anmaik se l,v ellei rettere over det hele Dai evaelde,
saa stort somKnut efter-lod det. Thi ligesoinHardetnnt, hvis Magnus dode
harnlos for ham, var fuldkommen Arving til Norge med dets Skatlande,
eller hele Notges-2«3irldet, saaledes var Magnus i det modsatte Tilfælde
fuldkommen Arving til Danmark med alle de øvrige, det af lllnut underlagte
Lande, eller det hele D Daneveelde 1).
Hadeln og var bleven tagen til Fange af Erkebiskop Alebrands Krigere,
men atter sat paa fri Fod af denne); men Sven blev overvunden af Mag-
- nu—3, og fandtved sinTilbagekonist til England Hardeknut dod (1042)«. Dette
kunde synes saa meget paalideligere, som Mag. Adam hentede sine Efterret-
ninger herom af Srens egen ,Mnnd. Og flere have deraf taget Anledning til
at benegte Sagaernes Trovcrrdighed og For-ligets Tilværelse Men just fordi
Soen selv fortalte Mag. Adam alt dette, er det upaalideligt." For Sven var
det magtpaaliggende at besmykke sit senere Forhold til Magnus. Da Sven
selv gjorde Arvefordring paa den danske Trone, erkjendte han, som Saxo ud-
trykke-ligt siger, ikke Forliget, og det er derfor heel naturligt, at han har kal-
det Magnno’o Tiltraedelse en Invasion, uden engang stzr Mag. Adam at om-
tale nogetFortig. Han har da ogsaa faaet denne til at tro, at Magnus satte
sig i Besiddelse af Danmark for Hardekiiuts Dod, og at Hardeknut selv havde
ndnavnt ham (Sven) til siii Harforer: thi derved syntes hans Berettigelse til
at bekrigesIJiagnns saa meget større. Mag. Adam undersøgte neppe, og havde
vel ikke engang Leilighed til at undersøge, om Svens Udsagn ganske medførte
Sandhed. Man erfarer og, at Mag. Adam avaen lod sig indbilde, at denne
efter Magnus’s Dod erhvervede Morge, og siden forlenede Harald Sigurdsson
dermed, men at Harald gjorde Opstand og losrev sig-» (lll. ll, 12)· Mag.
Adam staar saaledes i disse Sager aldeles ikke til Troende.
l) I Fagrskinna, Cap. 128, saa vel som i Magnns den godes Saga, Cap. 14,
staar der at Forliget var indrettet paa samme Vilkaar, som det mellem Knut
og Edninnd Jarnside (Fagrfk. har urigtigt Edvard). Vilkaar-et om«gjensidig
Aiv omtales ogsaa virkelig i Kni)tl.Saga, Cap. 16, hvor den handler om det
sidst nervnte Forligz de engelske Skribenter iiecvne dog kun om Landets Deling
mellem dem, Fod Venskab og Vrederskaly uden dog udtrykkeligt at tale om
O
..·H- . -
. - «bsp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
