Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus’s Løfter overholdes slet. 845
9i. Kongens Haardhed, og paafolgende kloge Eftergioenljed.
Om det end ikke var udtrykkeligt betinget at Magnus ved sin Regje-
tings-Tiltrædelse skulde ophæve alle de haarde Lovbejtemmtljer og Paabud,
som under Knytlingernes Herredømme vare blevne indforte, saa forstodes
dette dog af sig selv, og det er hojst sandsynligt, at han allerede gav et al-
mindeligt Løfte derom, da han i Rusland tilsagde sin Faders forrige Fien-
der fuldkommen Amnesti: et Lofte, som tnan ogsaa visselig maa formedc
gjentaget paa Orethinget, da han hyldedes til Konge. Men umiddelbart deref-
ter drog han iLeding mod Datterne, og, da han, efter hvad der nys er viist,
maaskee i mere end et Par Aar var beskjeftiget med denne Krig, blev der ial
denne Tid neppe foretaget synderligt ved Sagen, især da Kalf Arnesson,
Eder i· hans Fraværelse bestyrede Throndelagen, maatte finde sig bedst tjent
ved at have saa meget at sige, som muligt, og Thronderne, der fornemme-
lig havde lidt ved den danske Undertrykkelse, allerede maatte fole sig lettede
ved at Danerne vare borte. Der tales ogsaa om, atMagnus i Ulvcsund1)
(ved Vaagsoen i Firdafylke) gav Bonderne Tilsagn om at overholde de af
hans Fader givne Love; og dette maa da efter al Nimelighed have fundet
Sted, da han drog sydefter mod Sven, og da det saaledes var ham og hans
Naadgiveremagtpaaliggende at vinde saa mange Tilhængere og faa saa me-
gen Understøttelse som muligt. Men da han kom tilbage fra Krigen, og
imidlertid havde naaet Ynglingsalderen, saa at han ej længer betragtedes som
umyndig, og desuden«tidligt udviklede en for sin Alder usædvanlig baade le-
gemlig og aandelig Modenhed, forandrede Omstændigl«usderne sig. Under
hans lange Ophold i det sydlige Norge havde alle hans Faders ivrige Ven-
ner og troe Tilhængere, som især horte hjemme i hine Egne, haft Tid nok
til at samle sig om ham, og det er ej at undres over, at han i dem sogte
sit kjæreste Selskab, og især lyttede til deres Stemme. De havde altid me-
get at sige paa Thronderne, og de ovrige Mænd der havde fort Vaaben
mod Kong Olaf. De lode Kongen endog her-e, at han neppe kunde være
bekjendt at have slige Mænd ved sit Bord, blandt sine Fortrolige, ja endog
blandt sine Naadgivere i Neajeringssai er sont f. Cr Kalf Arnesson, der
«havde været med at sælde hans Fader vee Stiklestad. Kongen laante
til disse Titler et villigt Øie, sont venteligt var, og blev derfor meget ind-
tagen mod Thronderne, og især mod Kalf, hvis store Magt og Myndighed
allerede var ham en Torn i Ojnene 2). Et Beviis herpaa fik man ved et
Gilde, hvilkethtlf, der under Krigen deels havde været hos Kongen, deels ogsaa
besihretThrondelagen, holdt forhain sirar efter hans TilvagekomsttilThi-ond-
·1) Sighoat taler i sine ,,Bcrsög1isvi’sur«, hvorom nedenfor, udtrykkeligt om et af
Magnus i Ulvesund givet Løfte-.
2) Magnus den godes Saga, Cap. 17. Fagt-sk., Cap. l·29. Snorre, Cap. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
