Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
846 Magnus Olafsson.
hjem. Det havde nys forhen tildraget sig, at sen Jslccnding ved Navn
Thorgrim, der havde været Olafs Hirdmand, i Kalfs eget Huus havde vo-
vet at dadle en anden Islænding- Vjarne, der i et Kvad om Kalf roste
denne for hans Bedrifter ved Stiklestad Bjarne svarede Thorgrim for-
nærmeligt: Thorgrim hevnede sig ved at dræbe Bjarne, og Kalf lod paa et
i den Anledning afholdt Thing Tliorgrim erklære fredlos, hvorpaa Bjarnes
Broder strax traadte frem og fældteThorgrim, men ogsaa umiddelbart der-
efter dræbtes af dennes Ven og Ledsager, den raske Katgkim, hvilko nu
Kalf lod gribe og sætte i Iærn· Da Magnus siden ved at gaa ind tilKalfs
Gilde kom gjennem Husets Forstue, bad Kolgrim, som sad lænketder, ham yd-
mhgt om at høre paa et Kvad, lian havde digtet om hans Fader. Kongen,
som allerede kjendte til Drabshistorien, og derfor var venligt stemt mod
Kolgrim,· samtvkkede i hans Vort, lod ham komme ind i Stuen, og hørte
paa Kvadet. Men mod dets Slutning gav Kolgrim det en saadan Vending,
at han fik sit Anliggende, og den hele Anledning til Thorgrims Drab og sin
egen Nod, bragt paa Bane. Her forekom blandt andet disse Linjer:·
Til Kongens Hjelp jeg trænger,
Kalf har nu Magten den halve. «
Dertil sagde Kongen: ,,—Men nu heller ikke mere end saa, Skald"; og da
Kvadet var endt, skjenkede han strax Kolgrim som chrdeslrsn hans Frihed;
til Kalf sagde han: »jeg maa dog sande, at du ej vil være os Frirnder
huld og skjønt dn lod Thorgrim dømme utlasg og fredlos, skal han dog nu
bødes som om det ej var skeet ;· hans Søn skal tage de dræbte Brødres
Gods, og Kolgrim skal være hans Fornivnder". Kalf maatte, som det sy-
nes, finde sig heri; der tales i alle Fald ej om at han vovede at tage til
Gjennnrle 1). Der er for øvrigt neppe nogen Tvivl om, at Einar Tham-
barskelve selv gjorde alt hvad han kunde for at svirrte Kalf. Naar han
kunde faa ham bort, vilde den Indflydelse-, han ellers maattedele med ham,
udeelt blive hans: da vilde han alene være Kongens saakaldte Fosterfader og
Holnsdraadgiver At der mellem Einar og Kalf herskede gjensidig Skinsyge,
ligger ej alene i Sagens Natur, men der anføres endog et udtrykke-ligt Ex-
empel derpaa. Det hændte sig nemlig ved et Gjestebud, der skal have staaet
etsteds i Vikem strax efter eller for Vrennø-Forliget, og hvor baade Einar
og Kalf vare hos Kongen, at Kalf satte sig i Einars Sæde nærmest Kon-
gen, medens Einar var bestjeftiget med at anvise de øvrige deres Plads-
Men da Einar fandt sit Sæde optaget af Kals, satte han sig paa dennes
Arel, med de Ord: »det tilkommer den gamle Ore at baases førend Kalveii«»
Og Kalf vovede ikke at gjøre nogen Modstand, men maatte flytte sig til
Siden, saa at Einar kom ned mellem ham og Kongen 2).
1) Magnus den godes Saga, Cap.18——20.
2) Magnus den godes Saga, Cap. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
