Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
852 Magnus den gode.
Og da Thinget var sat, siges der, viste Kongen sig blid mod alle. Han
stod op oa talte mildere end Dagen forud, og man fandt at Gud havde
forandret hans Sind, saa at han nu i Stedet sor sin forrige Haardhed viste
Mildhed og Eftergivenhed. Han fornyede nu høitideligt sit Lofte omat
lade alle nhde Fred, og forbedre Lovgivningen 1). Herom overlagde han
med de forstandigste Mænd, og Nesultatet deraf var, at de fleste eller i alle
Fald .de meest forhadte af Kuhtlingernes Love bleve tilbagekaldte. Denne
hostidelige Tilbagekaldelse skede i Lango-Sund i Nærheden af Averoen paa
Nordmore21 Man veed imidlertid ikke uojagtigt, hvilke Love tilbagekaldtes
af Magtens, og hvilke endnu bleve staaende indtil senere Konger asskasfede
dem- Hvad man fornemmelig maa ansee for at være tilbagekaldt allerede af
Magnus selv, er det af de danske Magthavere som Grundvold for Stats-
forfatningeu ittdforte Feudalvcrsen, saaledes at Bonderne visselig sik deres
Odel tilbage. Men flere af Paalceggene vedbleve, og det, merkeligt nok,
netop iThrondelagen, endnu i over 60 Aar. Medens alle Paalaeggene
for Gulathingets Vedkonnnende ophævedes, deels af Magnus, deels og-
saa senere af hans Frande Haakon Thoresfostre 3), vedbleve dog i Thrond-
hjem de fleste as Svens Lovlnsstemmelser til Magnus Barfods Sønners Tid, da de
1) Magnus den godes Saga, Cap. 22, Suorre, Cap 16, 17, Olaf den helliges
Saga, Cap. 244, Fagrskinna, Cap.132,.-Fgrip, Cap. 29. "
2) Ældre Gulathings Lov, Cap. 148.
3) J den ældre Gulathingslov, Cap. 148, opregnes nemlig de Retterboder eller
Retsforbedringer, som deels Magnus den gode gav i Langt-sund, deels Haakon
Thoresfostre, uden at der nævnes, hvilke der ere at tilskrive hiin eller denne.
Her anfores: Ophavelse af Julegaver, Bestemmelse om at enhver eier det
Gods der sindes i hans Jord, at enhver kan frit bruge sit Skib, at ingen
Mand, der svarer Leding, har at betale Landore, at enhver, som farer af Lan-
det, kan frit komme tilbage, naar han ei har vaeret blandt Kongens Fiender,
at utlceg Mands Arv tilfalder næste Arving. Derimod seer man af Harald
Sigurdssons Saga, Cap. 58, at Bestemmelsen om jordgravet Gods ej i hans
Tid var hævet for Throndhjems Vedkommende, og af Magnus Barfods Saga,
Cap. 1, at Haakon Thoresfostre allerforst ophævede Landsre-Paalcegget og Ju-
legaverne i Throndhjem, samt«siden paa Oplandene, ligesom han gav andre
Retterboder, hvis Indhold ej nævnes Fremdeles siger den legend. Sage, Cap.
77, og Agssip’ Cap. 24, at Sven Ulfioesens trykkende Paabud vedbleve indtil .
Sigurd Jorsalafare eftergav de flestez Agriky Cap. 45, at Sigurd og hans
Brødre afskasfede de haarde og trykkende spaalaeg, hvormed Folket tidligere havde
vaeret bebyrdet, og ligesaa Morkinskinna i Sigurds Saga, Cap. l. Endelig op-
regner Frostathingsloven. XVL l—4, omstoendeligt Sigurds og hans Brodres
»Retterboder, blandt hvilke ej alene Skibslejer, utlceg Mands Arv, fri Flytnings-
ret, jordgravet Gods og Ophævelse afHoveriet nævnes, men ogsaa Julegaverne
og Landorerne, der allerede vare ophævede af Haakon Thoresfostre. Her maa
man altsaa antage, at Magnus Barfod, der var en Fiende af Haakon Tho-
resfostre, efter hans Død ophævede de af ham givne Retterboder, «med hvis
Tilstaaelse det udtrykkeligt siges at han var saare misfornojet, ligesom det og
berettes, at han efter Steigar-Thores Opstand »siraffede Thronderne haardt-A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
