Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knytlingernes Love ophæve-de i Langosund. 853
bleve ophæve-de omkring 1106, saaledes som det sidenefter skal vises. Paa Haa-
logaland blev ikke engang da Landslods-Afgiften ophævet for dem, der deeltoge
iVaagens Fiske 1). Men efter hvad man asBondernes Klager og Sighvats
Vers kan skjønne, var det isrer den sorhadte, og as Magnus saa uskaansomt
anvendte Ret til at inddrage Bondernes Odels-Gaarde, som man onskede
ophævet, og hvis Ovhcevelse endog var en nodvendig Følge af at Odels-
retten blev dem tilbagegiven. Og at en saadan Ophirvelse virkelig fandt
Sted, seer man deraf at den gamle Frostathingslov udtrykteligt bestemmer,
at den, der dræber anden Mand, har forbrudt alt hvad han eier, undta-
genvsin Jord 2). Man regnede det vel heller ikke saa noje med En-
kelthederne, især under humane Konger, naar kun Grundlaget for Stats-
sorfatningen var det, man ønskede At de inddragne Gaarde bleve tilba-
gegivne de retmcessige Efere eller Arvinger« for saa vidt de ej, som Kalf,
havde forladt Landet, synes at kunne sluttes deraf, at Sigurd, NutLodinssons
Son, senere ovtrccder som Gjer afViggen3). »Og nu«, siges der, »blev man
gjensidigt enig »om sine Love, og Magnus lod den Lovbog skrive, der endnu
i Slutningen af det 12te Aarhundrede havdes i Throndhjem, og var be-
kjendt under Navnet »Graagaas«· Det er første Gang, skreven Lov omta-
les i Nordem Denne Lovbog, der nu forlængst er tabt, maa altsaa, som
man seer, have indeholdt Frostathingsloven, saadan som den var med de
Modisikationer, hvorom Magnus og de forhen omtalte vise Mænd vare
blevne enige. Og siden, tilfojes der, blev Magnus vennesadl og aastsirl for
hele Landets Folk, saa at han for den Sags Skyld kaldtes Magnus den
gode 4).·
92. Einar Tbambarstelves Forhold. Orknolske Anliggender-.
Det er forunderligt nok, at Einar Thambarskelves Navn ikke en eneste
Gang omtales ved alle disse merkelige Forhandlinger. Som Kongens Fo-
sterfader og fornemste Naadgioer maatte han dog have haft en afgjerende
Stemme derved. Man maa derfor antage, at han enten paa den Tid bar
været borte paa en Reise, hvorom Sagaerne intet tale, eller, hvad der er
1) Se Frostathingsloven» xVL 2. Af XVL 3 sees det, at Fritagelssen for Jule-
gaver af Sigurd og hans Brødre ogsaa udstraktes til Naumdolasylke.
s) Frostathingslovem N. l. En anden Bestemmelse, som derimod blev staaende i
Lovgivningem indført paa sit Sted, var den om Udredselen af en Mand for
hver 7de Næse.
s) Nemlig hvor han greb til Vaaben mod Steigar- Thore, se Magn. Park Saga,
Cap. 4. Snorre, Cap. 5 «
4) Magnito den godes Saga, Cap. 22. Snorre, Cap. 17. Olaf den hell. Saga,
. Cap. 244. Navnet »Graagaas«, der brugtes om flere slige Haandskrifter,
sigter vel nærmest tilspennem hvormed den var skreven, ligesom en anden Lov.—
sbog i Throndhjem kaldes ««Guldsjederen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
