Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
854 Magnus den gode.
det sandsynligste, at han; ligesom han aabenbart- havde en Finger medii
Kalfs Forjagelse, ogsaa har været den egentlige Ophavsmand til Kongens
strenae k- ærd i det Hele taget, for at han derved desto mere uhindret kunde
raadeihans Navn. Det varvist ikke for intet, at han oftere piikkedepaa» at
han havde været udenfor den hele Kamp mod Kong Olaf, og man kan ej tilba-
geholde den Formodning, at han har været den fornemste blandt de kongelige
Raadgivem hvilke Sighvat bad ikke at vredes over hans Fritalenhed. Un-
der saadanneOmstændigheder kan man nok forstaa, hvorfor man under disse
Forhandlinger ej hører noget til ham. For Urolighederne maatte det være
ham magtpaaliggende at træde i Skyggen, saa at det saa ud som«oin Kon-
gen handlede efter egen Tilskpndelse; siden, da man maatte give efter, gjaldt
det at holde gode Miner til slet Spil, som om han var aldeles upartisk,
ja maaskee endog stod paa Bondernes Side. Heller ikke tales der noget
om Finn Arnesson og hans Brødre Da de nu vare forligte med Kals,
og, som man af det folgende kan see, i det mindste Finn var ham oprigtigt
hengiven, kan man neppe tro andet, end at de hørte til de Misfornojedes
Parti Derfor er det vel og, at- Arnmedlinge-Ætten, sont man seer, ingen
Rolle spillede under Kong Magtens den gode, og et Tegn herpaa var det
ligeledes, at Finn Arnesson bortgiftede sin Datter til den paa Løsrivelse
fra Norges Lenshojhed stedse tænkende Thorsinn Jarl i Orknoerne
Her havde Thorfinn i lang Tid spillet Mester. Der er allerede
fortalt, hvorledes han i Aaret 1029 havde sluttet et Forlig med den
anden Iarl, Bruse, som at overtage Oernes fnldstaendige Forsvar, imod at
denne overlod ham en Tredie-deel, saaledes at Thorsinn paa den Maade sit
to Trediedele, medens Vruse kun beholdt en Trediedeel tilbage 1). Thorsinn
viste, at han godt forstod at benytte sig af denne forogede Magt. Da hans
Morfader Maclkolm i sammeAar dode«—’), og en anden Konge, hvilken vore
Sagaer kalde Karl Hundafom og som, hvis han ej var en Søn af den ovenfor
(S.136) omtalte Jarl Hunde eller Cuilen, ikke synes at vare nogen anden end
den islotfle og engelske Annaler oftere navnte MerlkolmKeneds Søn 3) — hvil-
ket og er det sandsynligste—, blev Thorsinns Ret til Katanes gjort ham stridig,
idet den nye Konge gjorde Fordring derpaa. Denne Sag var sandsynligviis
ogsaa en af dem, hvorom Haakon Jarl, da han i 1029 sendtcs bort, skulde
l) Se ovf. S. 658.
-) Om Mælkolm Malbrigdes San, hans Død 1029 og Forvexling i skotske Skrif-
ter med Meelkolm Kenedhs Søn, se ovf. S. 135, 641, 642.
3) Det er Orka. Saga, der udtrykke-ligt nævner ,,KarlHundalon« som Mwlkolms
Efterfølger. Navnet «Karl« forekommer ogsaa i Arnor Jarlaskalds samtidige
Vers, Orka. Saga, S. 32. Men det er dog herved at bemerke atNavnet«Karl«,
der iVersene kun forekommer een Gang, maaskee er brugt alene appellativisk, i Ve-
tydningen af «Qlding«, for at betegne Malkolm som saadan, og at det af Sagaskri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
