Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Magnuos Fordring paa England.
lcrnge han, Edward, var i Sive. Magnus, heder det i vore Sagaer, blev
saa rort over den Beskrivelse, Edward havde givet over alle sine Gjenvor
digheder, og gjennemlrcrngtrs af en saadan Wrbodighed for hans hellige Liv.
at han strar opgav al Tanke om at beknge ham, men lod ham beholde Niget i
Frcd. Den sande Grund var dog den, at Magnus og hans Raadgivere ind
(Cap. 35), og tilbringer Vintren i Danmark (Cap. 36). Men i den paa-
fvlgende Haralds Saga, Cap. 2l), forekommer og hos Snorre hiin ovenfor
paapegcde Modsigelfe, nemlig at Magnus siges at vare dragen tildage til
Norge endnu samme Hsst, som Helganes-Slaget havde staact. Thi Snorre
felger her og langt hen i det Fslgende ncesten Ord til andet Hrokkinstinnas
Beretning. Holder man sig kun til Angivelsen i Cap. A», bliver Haralds og
Magnus’S Mode i 1045; deres ncrste Vog til Danmark og Magnub’s Dsd
1046. Dog maa det hermed ogsaa sammenholdes, at i Harald Haardraades
Saga, Cap. 76 lader Snorre Harald herste i l5
Vintre, 2 Vintre og 3Halv-
aar efter Magnus’s Dsd og, som det synes, indtil Edward Confessors Dsd,
der middelbart foranledigede hans sidste Tog til England. Edward dsde 5
Jan. 1066. Sytten Vintre og tre Halvaar, d. e. atten Vintre og en Som-
mer for denne Vinter, gjor Vintren ">"/« til Haralds fsrste, hvoraf felger,
at Magnus’s Dsd her henfsres til 1047. I den vidtlsftige Haralds Saga,
Cap. 9l findes egentlig den samme Angivelse, men 15" er her forvansket til
12", i det mindste i den trykte Telt i lornin. BvFur, uden at nogen berigti-
gende Variant anfsres; da det dog ej kan vare Meningen at Magnus dsde
1049, er man vel berettiget til at betragte Tallet 12" som om det ene grun-
dede sig paa Skriva eller Lase-.Fejl.
Fagrstinna, Cap. 135 -37, lader Magnus overvintre i Danmark efter
Tronbestigelsen og derpaa tilskrive Kong Edward; denne Vinter bliver saaledes
’""/«- Derpaa heder det (Cap. 137) at Magnus drog hjem til Norge i det
tredie Aar efter, og, medens han laa i Elven, forlenede Sven med Danmark.
Dette skulde saaledes vare steet 1U46. Men da det neppe kan have varet
Sagaskriverens Mening, at skyde denne og de paafslgende Begivenheder saa
langt ned i Tiden, maa man vel antage at en Fejl her er indlsben, f. Er.
hn^» i Stedet for hvi, og betragte Stedet, som om Forfatteren meente at
Magnus noget senere det samme Aar, efter at han havde strevet Brevet til
Edward, lod Sven tilsvcrrge sig Ed. Dette kunde dog endnu vare i Lsbet af
den fsrste Vinter, for saa vidt man ej vilde lagge Vegt paa den Omstcrndig-
hed, at Edward i Evarstrivelsen omtaler sin Kroning (Paaske 1043). thi det
er heel uvist, hvor vidt Brevet virkelig lyder saaledes som han strev det, eller
hvor vidt den, der forfattede det. kjendte tilstrcekkeligt til den engelske Tidsreg-
ning. Samme Sommer, heder det, (1043) drog Magnus tilbage til Danmark
og indsatte Sven til sin Jarl i Jylland, men tilbragte Vintren i Norge.
Samme Vinter (1043—44) antog Sven Kongenavn (Cap. 140), Aaret deref-
ter (1044) gjorde Magnus sit fsrste Felttog til Danmark, bekrigede lom, m. m.,
sejrede paa Lyrfiovshede, overvandt Sven ved Aaros og overvintrede i Jylland
(Cap. 141—144); Sommeren efter (1045) stod Slaget ved Helgenes ogde fsl-
gende smaa Herjetog (Cap. 145, 146); men derpaa heder det (Cap. 147) at
medens Magnus laa ved Skaane, nemlig paa dette Herjetog, kom Harald til
ham, den Sommer, da der var hengaaet 16 Vintre efter St. Olafs Fald, og
da han selv havde varet Konge i 10 Vintre, hvoriblandt to (i Variant 5)
baade over Danmark og Norge. Det fsrste af disk’ Tal giver for Haralds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
