Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Venderne i Jylland.
eg i egen Person at iagttage Forholdene, og for at kunne verre rede til,
strax at benytte dm forste den bedste Lejlighed som tilbod fig for ham til
atter at trcrde frem. Ten hemmelige Forbindelse, hvori han uden al Tvivl
stod med Venderne, maatte ogsaa gjore drt dobbelt vigtigt for ham, at holde
sig saa ncer Krigsssuepladsen som muligt. Men om end saaledes de her om
talte Vikingestibe tilhorte Sven, eller han var iblandt dem, var det dog ikke
en nodvendig Folge heraf, at Magnus, eller Nordmcrndene i hans Hoer,
vidste nogen Vesked derom. Tvertimod laa det endog i Svens Interesse,
at lade Magnus saa meget som muligt vare uvidcnde om hans Noervcrrelse
og Vevcrgelser.
Gfter denne Sejr styrede Magnus til Slesvig eller Heidaby, hvor
hans Ncrrvcrrelse var i hsjeste Maade nsdvendig. En uhyre vendisk Hcrr
var brudt ind over den ved Svens Forrcederi blottede Grcrndse. og under
Vrand og Herjen trcrngt op i Sonderjylland, hvor den allerede truede
Ribe »). Det gjaldt derfor at indhente den saa snart som muligt, for
»j Se herom ovenfor S. 21, jvfr. Mag. Adam, 11. 75. Det staar her: «us^ne
«6 Nip»m v»«tl>n6»m proF«-e3«i «unt"; hvilket maastee kan oversettes : tr«engte
heelt op til Ribe for at herje den"; men ogsaa maastee alene stal betyde,
vare trengte frem i den Hensigt at gaa lige til Ribe og herje den". Det
er derfor just ikke afgjorc, at Venderne virkelig vare komne saa langt op som
til Ribe. At de dog vare komne et Stykke op i Landet, sees af hvad Mag.
Adam nevner strar nedenfor, nemlig at Magnus modtog de fra Danmark
udgaaende Hedninger paa Sletterne ved Heidaby" . Denne hans Beretning,
som han selv maatte kunne have fra fsrste Haand, forekommer os at maatte
vare sikrere, og synes i det hele taget troverdigere, end den halv legendariske,
som Sagaerne meddele, og fornemmelig, som det lader, efter enkelte i Slaget
deeltagende Islendingers Fortellinger, der, gaaende fra Mund til Mund,
lettere kunde forfalskes, iser naar Legender ogsaa skulde indblandes. Ifslge
Sagaernes Beretning skulde Magnus have msdt Venderne saaledes, at disse
kom fsndenfra, han selv nordenfra. Men dette maa ganske bestemt veere ,n
Feiltagelse eller Misforstaaelse af de norste eller islandske Sagnfortellere. Endog
Beskrivelsen over Slaget selv vilcr at dette begyndte i Nerheden af Slesvig,
og at Forfslgelsen strakte sig nordefter, henimot» Skodborg Aa; og man leer
tillige af Maaden, hvorpaa Sagaernes Tert omtale den sidste, at Meddelerne
ingenlunde have veret paa det rene med de geografiske Forhold. Mag. Adams
Fortelling om Ratibor, hans Ssnner og Vendernes Hevntog er for nejagtig
og speciel til at ej i det mindste nogen Sandhed skulde ligge til Grund der-
for. Svens Forrederi og Magnus’s Fraverelse forklarer noksom, hvorledes
Venderne kunde bryde ind over Danevirke; og naar Magnus fsrst befandt sig
i Farvandene mellem den vendisse Kyst og de danske Ver, maatte det v«ere
langt belejligere og rimeligere for ham, at styre med Flaaden til Heidaby,
Iyllands og maastee hele Danmarks daværende Hovedstad og fsrste Handels-
stad, end at drage langt nordefter i Jylland. Desuden er det vansteligt at
forståa, hvorledes Ordulf og Saierne kunde voere komne til Magnus, hvis
Vendernes uhyre Hoer, der vistnok var i Stand til at beherske alle Passe tvers
over Halvsen paa dennes smaleste Deel, i det Slesvigste, var imellem ham og
Kongen. Venderne maa saaledes nsdvcndigvlis have varet nordenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
