Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Magnus den gode.
paa Althinget. og begav sig derpaa tilbage til 3lorge med sin Moder
Siden egtede han Hrlga, og Kongen gav dem store Ejendomme. Nafn
forblev siden hos Kongrn, s.ia lcrnge denne levede og viste sig strdse som en
rask og dygtig Mand -).
De her medderlle Fortcrllinger vise os vel, hvor stor Indflydelse
Magnus’s fornemste Naadgivere havde bos ham, men tillige. at denne
Indflydelse havde en Grcrndse, og at Magnus, ogsaa efter at han ved
Sighvats Forestillinger i Fritalenheds-Viserne^) havde ladet fig bevcege
til at forlade det Haardheds- og Strengheds-System, han begyndte at ind
fore, dog fremdeles med Alvor og Myndighed stod paa sine Nettigheder
og V^rdighed, ja stundom med en Heftighed, for hvilken endog Einar
Thambarskelve ansaa det raadeligst at give efter. Magnus var saaledes
ingenlunde det viljelose Nedskab i Stormendenes Haand, som man af hans
Tilnavn den gode", og de overdrevne Beskrivelser over hans Godhed",
Sagaerne indeholde, lctteligen skulde formode. Hans Godhed maa i alle
Fald som ofiest have hast sin fornuftige Indskrcrnkning; og da han drrhos,
som man maa formode, traadte i sin Faders Spor, og sogte at overholde
bans Love og Indretninger, maa Magnus’s Ziegjering snarere have ud
merket sig ved Kraft og fornuftig Strenghed, end veo Svaghed. Han vilde
heller ikke kunne have udretttt saa meget mod Venderne, Sven Ulfsson og
dennes Tilhcrngere, som ban virkelig udrettede, hvis han havde virret svag
og utidigt eftergivende. Han havde nu bragt det dertil, at Sven var yd«
myget og fordreven, at hans eget Herredomme i Danmark var befestet, og at
ger vistnok noqet fabelagtigt: Det er upaatvivleligt ogsaa noget udsmykket
af de senere Sagafortcrllere. Men man maa her nsje lcegge Merke til,
at der stet ikke siges at Aabenbarelsen virkelig fandt Sted. Fortellingen
anfsrer Kongens Ord, og at denne enten kan have haft eller foregivet at
have haft en saadan eller lignende Drem, er, fornemmelig naar vi have de
Tiders religisse Forestillingsr for 3je, stet ikke usandsynligt: end mindre, at
Sighvat virkelig har gjort en saadan Bon som den omhandlede.
l) I Sagaens Beretning heder dot, at Rafn endnu samme Sommer vendte til-
bage til Island, kom just red Mhingstid og fik her sin Dom ophcrvet,
hvorpaa han strar vendte tilbage til Norge, saa at han, som det hed, foor
tvevejs (tvive^iz) den Sommer. Da Venderstaget stod den 28 September,
var dette umuligt. Men Sagaens Ord stutte sig her til den oven anglvne
Fejltagelse, hvorved Slaget siges at have sundet Sted mod Danerne, og at
Kongen strar begav sig tilbage til Skibene. Da Magnus tilbragte Vintren
i Danmark, under idelig Krig med Sven, er det ej sandsynligt at Rafn har
forladt ham, han har rimeliguiis fulgt med ham til Norge om Vaaren
1044, og det er denne Sommer, i hvilken han har gjort den dobbelte
Rejse.
’) Magnus den godes Saga, Cap. 46—5t.
’) De saakaldte Lesso^llsviilU!’, se ovf. l. 2. S. 849—851.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
