Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Magnus den gode.
ven af Vceringerne og hundrede bcvcrbnede Wglinger af de fornemste
Mtter. Kort at sige, Vcrringerne vare saa godt sM uadstillelige fra
Kejseren, og det var derfor en saare betegnende Titel, deres Anfsrer bar
blandt Grcrkerne, nemlig Akoluthos eller Fslgesvenden Denne bestan
dige Ncrrhed. om Kejscrens Perftn og daglige Omgang maatte nsdvendig
viis skaffe deres Hovdinger, og fornemmelig Akoluthen, der desuden regnedes
blandt de fornemste Einbedsmcrnd, en stor Indslydelse ved Hoffet. Som en
af deres Hovedrettigheder allerede paa denne Tid, vi her omhandle, altsaa kort
efter Korpsets Oprettelse, ncevne vore Sagaer det saakaldte Polota-Svarf,
d. e. Palads-Fejning, der bestod i at de, hver Gang en Kejser var dsd, var
berettiget til at vandre gjennem de kejserlige Skatkamre, saaledes at enhver af
dem under denne Vandring var berettiget til at gribe og beholde, hvad han
kunde naa^). De byzantinske Forfattere berette intet herom, men da de
Skrifter, der handle om Vceringernrs Stilling ved det byzantinske Hof og
deres Dreltagelse i Ceremoniellet, tilhsre sildigere Tider, er det nok mu
ligt, at hiin Rettighed da kan vcere gaaen af Brug, og at den navnligen
kan vcere bleven afskaffet, da de kraftige Komnener bestege Tronen, medens
det derimod ikke er usandsynligt, at de svage Kejsrre, der under hyppige
Tronrevolutioner herskede i det Nte Aarhundredes forste Halvdeel, kunde
have tilstaaet Vcrringerne en saadan Ret.
Vceringekorpsets Storrelse synes at have vceret forskjelligt til for
stjellige Tider. Dog lader det til, at i det mindste den Deel deraf, der
drog i Felten udenfor Constantinopel, neppe udgjorde sturt over 500
Mand 2) ; hvis man nu kan antage, at den anden Halvdeel blrv tilbage
l) Det ncrrmere om alle disse Skikke, Fester o. s. v. sindes i Kodinos’s Skrift
om Paladsets Betjeningcr (Oodinus de ulliciis «««il psllitii). Uddrag deraf og
af andre byzantinffe Skribenter til Oplysning om Voeringerne sindes og hoS
Cronholm om Vcrringerne", og i en af Forfatteren udarbejdet Afhandling om
Vceringerne i liussez, 3 Bind, hvortil her de henvises, der snfke
mere omstendelig Beskrivelse derover. Om Akoluthens Hofdragt, se Kodinos 5,55.
’) Snorre, Harald Haardraades Saga, Cap. 16. lnllit» eller efter den og«
saa i det russiske forekommende Form ?vlot» er en Fordrejelse af ?ul2tium,
d. e. Palads. Bv»rk betegner egentlig Afskuring, Affiling. Det heder
i Sagaerne at Vcrringerne gik gjennem de keiserlige Poloter", hvor
Skattegjemmerne vare. Ogsaa Byzantinerne tale om tnesnui-i (Skatte-
gjemmer) i det kejserlige Palads. Men hiin Skik omtales ej; derimod ta-
ler Kodinos, (Cap. 10) om en Skik, der knyttedes til Palmessndagens Hoj-
tideligholdelse, nemlig at den saakaldte Peripatas, eller Balustraden fra Kir-
ken til Kejserens Vcerelse, udsmykkedes med Blomster og Kviste, der siden
paa et givet Tegn bleve revne bort af Vllringerne og andre Tropper ved
Hoffet.
’) Se Legenden om Keiser Alerius’s Slag mod Blakmamdene paa Petzinavol-
dene, meddeelt saa vel i Olaf den hellige Saga, Cap. 250, som i Snorre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
