Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Vceringerne i Constantinopel.
i Constantinopel, kunde man maaskee anslaa det hele Korpses scedvanlige
Stsrrelse til 1000 Mand. Etsteds tales der om, at Kejserens Livvagt
(hvori dog ogsaa andre end Vocringerne kunne have vceret iberrgnede) ud
gjorde 6000 Mand Man maa antage, at Hovedmassen af Korpset i
de forste Tider bestod af Svenske og Nordmcrnd, da Krigene i England
optog Danrrnc. Tog ncrvnes i alle Fald een fornem dansk Mand, der i
Aarene mellom 1015 og 1020 ej alene blev Vcrring, men ogsaa Hov
ding for Vcrringekorpset, og som faldt i et af de Slag, hvori dette deel
tog: det var Eilif, Ulf Jarls Broder, og en af lomsvikingrrnes eller
Thingmannalidets Overanfsrere, der, lykkeligt undkommen fra Overfaldet i
London, hvor han laa med sin Afdeling, fsrst begav sig hjem til Dan
mark, og derfra, misfornojet med Thorkell den hojes Forsigtighrd eller
maaskee snarere med hans Overgang til Kong Knut, rejste til Con
stantinopel^). Den Omstcendighed, at Vceringerne i ham fik en forhen
værende lomsvikinge-Anfsrer til Befalingsmand, forsger Sandsynligheden
af at Vccringernes Statuter formedes efter lomsvikingernes. Eilif er
vel heller ikke kommen alene, men har medbragt en heel Dccl forhenvæ
rende lomsvikinger. Den stsrste Tilvert af danske Krigere fik dog Korp
set sandsynligviis fsrst efter Danevcrldets Ophsr i England ved Edward
Confcssors Tronbestigelse. Der tales siden om at en heel Dccl Angler,
misfornsjede med at Nordmannerne esler Slaget ved Hastings bleve Eng.
lands Herrer, forlode deres Fcrdreland og toge Tjenrste hos den byzan
tinske Kejser Snarere maa man antage, at Mcengden af disse saakaldte
Angler vare Daner, der udgjorde Hovedbefolkningen i det nordlige Eng
land, og af hvilke endnu en Mcrngde fornemme Familier vare blevne til
dage og havde udovet stor Indflydelse under Edward Conftssors Regje
ring 4). Dog er det vist, at i dei mindste fra denne Tid af mange Angler
Haakon Herdebreds Saga, Cap. Al. De i Slaget deeltagende V<rringers
Antal angives her til halvandet (store) Hundrede, altsaa 5ll) Mand. Kan-
takuzen 11. 339 noevner for en langt senere Tid SIK) Mand. Men i Sver-
res Saga, Cap. 127 tales der om at den byzantinfie Keiser Alerius Ange»
lus i Aaret 1195 anmodede Kong Sverre om at sende ham 10 Hundreder
(altsaa 1200), og at han havde gjort Kong Knut i Danmark den samme
Anmodning. Om vi nu just ikke heraf kunne stutte at han vilde have et
Korps af tilsammen 2400 Mand, da han sandsynligviis intet Haab havde
om, i noget as Landene at faa mere end i det hsjeste Vg eller ’/« af det
opgivne Antal, saa viser det dog, at han i det mindste enstede over tusende.
») Kodinos, Cap. 6, Pag. 79.
’) Icmsvikingasaga, Cap. 52. Se ovf. I. 2. S. 478.
’) Oi-llricus Vitalis, 4de Bog, (S. 508), 7de og 9de Bog (S. 641, 725). Ivfr.
den tiloeels ovdigtede St. Edwards (Edward Confesftrs) Saga.
4) Det maa her neie merkes, at da de Danefamilier, der havde erhvervet
Magten i England, nærmest hsrte til de Familier, der ’i sin Tid omgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
