- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
59

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59
Vcrringerne i Conftantinopel.
den, vakte den derimod deres hojeste Beundring. De forsamlcde sig, be
krandsede hende og skjenkede hende alt den Drcrbtes Gods, men bestemte
derimod. at hans Liig skulde ligge «begravet, som Selvmordrrrs, da han
var falden paa fine egne Gjerninger
Naar Vcrringerne vare ude i Felten, ledsagede de Hwren og udforte
Marscherne til Hest, men naar et Slag forestod, stege de ester Nordboernes
Skik af Hesten, og kcempede til Fods, hvilket ogsaa bedst passede med deres
Udrustning De brtragtedes altid som den kejserlige H<rrs Kjernetrop
per, og de byzantinste Forfattere fortcrlle oftere om deres Heltegjerninger.
og hvorledes deres Tapperhed gjorde Udslaget i mangen tvivlsom Kamp,
men ligeledes ogsaa. hvorledes de stundom, i Bevidstheden af deres Kraft,
og givende efter for" den dem medfode Begjcrrlighed efter Wre og Gods,
hvilken deres scrregne Stilling ved Hoffet ej kunde andet end ncrre og for
oge, blandede sig i Tronrevolutioner, og spillede en Nolle, der ncrrmede
sig Prcetorianernes i den gamle romerske Kejserstat.
Under det idelige Samkvem, der allerede lcrnge havde sundet Sted
mellem Norden og Constantinopel, men nu, siden Vikingekorpsets Opret
telse, var blevet endnu hyppigere, var der Anledning nok for Nordmcrn.
dene til at hsre lokkende Beskrivelser over det herlige Liv i den glimrende
Kejserstad, over den sGre og Udmerkelse, Vcrringerne nod, den Anledning,
de havde til at skaffe sig Nigdomme, de mange fremmede Lande, de fik
ste, og de mange glimrende Vedrifter, de udforte. De hjemkomne Vcrrin
ger forte sig op med en Stads og Pragt, der ikle kunde andet end gjsre
Indtryk paa mange af deres Omgivelser, iscer de Angre, der cndnu ikke
havde seet sig om i Verden, og som, naar de alligevel skulde anvende
nogle Aar paa at erhverve Livserfaring, Menneskekundskab og Krigskyn
dighed, ikke troede at kunne benytte denne Tid bedre end ved at tilbringe
den i det prcrgtige Muklegaard, og saa gudt som i Kejserens eget Palads,
om hvis Nigdomme de ncrrede de crventyrligste Forestillinger, og maaskee
endnu mere om den Lethed, hvormed man blot ved at gribe til, kunde er
hverve sin Dccl deraf. En slig hjemvendende Helt, hvis Opfsrsel
og Forlatinger vist har bevcrget mange af hans beundrende Frcrnder og
Venner til at preve deres Lykke i Constantinoprl, var den af os tidligere
omtalte Bolle, Son af Volle Thorleiksssn og Gudrun Usvifersdatter.
2) Kedrenos, S. 735.
2) Hos Anna Komnena IV. 6, p. 92 staar der: Drebcererne befalede han
(Kejseren) tilligemed deres Anfsrer, at staa af Hestene og marschere frem
foran Haren ien liden Afftand fra denne". Dette har man urigtigt for-
klaret, som om de ellers kcempede til Hest, hvad der dog aldeles strider mod
Nordboernes Skikke. Hvad Alexius her bed, er ingenlunde nogen Undtagelse,
men det s«dvanlige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free