Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Magnus den gode.
indtraadte i Korpset, saaledes at flere Skribenter endog benawne det ester
dem i).
Vcrringernes fornemste Vaaben var den nordiske langskaftede Dxe,
hvorefter de og kaldtes Orebcererne" Sverd og et langt Skjold ’).
Det blev nsje paaseet, at deres Vaaben vare i god Stand; saa ofte de
rykkede ud i Krigen, holdtes der Vaabenthing, hvorved Enhver maatte
fremvise sine Vaaben Deels til Fornsjelse, deels vel og for at holde
sig i Aande og hcrrde sine Legemer, plejede de dagligt at anstille Kamp
lege, med Vryden og lignende Legemsøvelser; men for at forebygge, at
Nogen i Legens Hede og Heftighed skulde gaa for vidt, var den oven om
talte Bestemmelse foreskreven, at hvo som under Legen stod den anden efter
Livet, skulde straffes med Doden Hvilken streng Tugt Vcrringerne
for ovrigt overholdt, sees af en Fortcrlling, den byzantinske Forfatter
Kedrenos meddeler netop fra den Tid, vi her ncermest have for Oje. Om
Vintren 1034 til 1035 laa en Deel Biringer i Vinterkvarteer i det saa
kaldte thrakesiske Thema (i den vestlige Deel af Lilleafien). En af dem areb
en Kvinde og vilde bruge Vold for at vancrre hende, men hun var rask
nok til at gribe hans Sverd og gjennembore ham dermed. Og saa langt
fra at Vcrringerne vrcdedes over denne raste Handling, eller ssgte at hevne
Sven Tjugeffegg og Knut, og der altsaa maa antages at have staaet i et
Slags Opposition mod dem, der nu ved Sven Ulfssens Tronbestigelse fik
meest at sige i Danmark, kunde det maastee, naar de forlode England, verre
dem mindre behageligt at vende tilbage til deres gamle Fcedreland, saa at
de foretrak at gaa til Konstantinopel.
*) Saaledes kalder allerede Gaufred Malaterra, i sin Beskrivelse over Robert
Viskards Krig (111. 27), dem de Angler, der kaldes Vaeringer" l^n^li
quos Varingos adpellant). Kodinos (Cap. 7, V. 90), lader dem ved Jule-
festen ønjfe Rejfefen mange Seoeaar ipaa deres Fcrdrenesprog, nemlig Engelsk
(l^xX^lli^l).
’) Paa Gr<rsk neXexvyopn. Gaufred (I. c.) Falber deres Sxtt candati biden-
te», hvorved han ogsaa sigter til deres lange Skaft; ved Udtrykket bi6en-
tes tcenker han paa den dobbelte Spids. Anna Komnena kalder Srene
i-rcp?’x<??« Niketas Choniata c-repolT?»^!)!, TreX^xc^ eller e-repll-^x-r»
tzlep-l); disse Udtryk, saa vel som Gaufreds, har man urigtigt fortolket ved
bobbelte Drer", med dobbelte Blad; men dobbeltbladede Nxer, der ej vare
ufceboanlige, kaldes ellers d\i.<?l<y;oy.u, og Sammensetningen med 3?epa? viser
netop, at der kun var een Egg. Det er de lange Vxer, der i Norden selv
kaldtes norske Drer", og som Kong Knut bestilte hos Kalf under dette
Navn (fe ovenfor I. 2. S. 835); i Syden derimod oftere danste T?er",
backes «ianuises. St. Olafs og Magnus’s Sxe Hel" var en saadan.
’) Det lange Skjold (nepi^xv; a’?^) ncevnes udtrykkeligt af Niketas, Joh.
Komn. Cap. IV.
) Grettes Saga, Cap. 89.
’) Se ovenfor I. 2. S. 422.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
