Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Magnus den gode.
at han rensede Vejen til Jordan for Rsvere. Derpaa, siges der, vendte
han tilbage til Myklegaard ’).
Snorre Sturlesssn fortcrller i sin Beretning om Kongrsagarrne om
trent det samme, kun noget kortere, og udelader den hele Fortcrlling om
Slaget mod Hedningerne. Et Olafs lertegn og Oprettelsen af Kirken
i Constantinopel, aabenbart fordi han, selgende en smere Fremstillings
maade af den samme Legende, der aller forst forefindes i Einar Skulessons
Kvad, kaldet Geiste, som han omkring 1^54 digtede om St. Olaf og hans
lertegn, indforer den med noglr Forandringer paa et senere Sted i sit
Skrift, og lader den foregaa under Kyrialar (d. e. Kejser Alexios Kom
nrnos) paa de saakaldte Petzinavolde, d. e. Slrtterne ved Floden Bitzina i
Vulgarien. Man seer her tydeligt, at den, der i dette Stykke var Einar Sku
lesftns Hjemmelsmand, maa have vceret den norske Lendermand Eindride unge,
der just ved hun Tid nys var kommen tilbage fra Constantinopel, og at han
egentlig har haft et Slag for Oje, som Alerius’s Son Kalo-lohannes i
Aaretll22 levrrede de saakaldte Skyther, altsaa Vlakher eller Petstheneger,
og hvor Vamngerne, ester de byzantinste Forfatteres udtrykkelige Vidiusbyrd,
Ved deres Tapperhet, skaffcde Kejseren Sejr "). Snorre taler heller ikke
2) Morkinskinna og FlateboZen; dette Stykke aftrykt i liugzes, 11.
S. 19 flg. Morkinstinna selv er skreven med en Haand fra Begyndelsen af
det I3de Aaryundrede, og dens Bearbeidelse viser fig i flere Henseender at
voere crldre end Snorres og de evrige Kongesagaers.
’) Snorre anfsrer det i Haakon Herdebreds Saga, Cap. 20. Hans For»
tcelling lyder i Korthed saaledes. Da Kyrialar var Konge i Grcckenland,
drog han i Hcrrferd mod Blakmamdene (d. e. Vlakkerne). Da han kom til
Pchina-Volden (Sletterne) msdte en hedenff Konge ham med en uhyre H«r;
han havde Hestfulk og store Vogne med Bigstard (Skydeskaar), hvilke Vogne
om Ncetterne brugtes til at danne en Vognborg uden om Lejren. Hednin-
gekongen var blind. Grcekerne angrebe Hedningerne, som havde sat deres
Fylking foran Vognborgen, men bleve slagne tilbage med stort Tab. Kon-
gen (Kejseren) lod nu Franker og Flcrminger angribe dem, men med
samme Udfald. Da han bebrejdede sine M«end dette, bade de ham forsege
Vceringerne, sine Viinbelge (Viinvrankere). Kongen vilde nsdig spilde sine
bedste Mcend ved at sende dem, saa faa i Tallet, mod en saa stor Hoer; men
Voeringeysvdingen Thore Helsing sagde at han og hans Mcend gjerne skulde
styrte sig i bramdende Ild for at skaffe ham Fred. Kongen bad dem da
gjsre et Loste til sin Konge St. Olaf for at faa Hjelp af ham: de lovede
hsjtideligt at rejse ham en Kirke i Myklegaard paa deres Bekostning. Der-
paa angreb de modigt Hedningerne, skjsnt de selv kun vare halvfemtehundrede
Mand (540) sterke, og der var 60 Hedninger for een Vcrring. Da de ev;
rige Hedninger undredes over at en saa liden Flok vovede at angribe dem,
spurgte den blinde Konge, hvo den majestetiske Mand var, som reed foran
dem paa en hvid Hest. Denne Mand kunde de andre Hedninger ej see, men
der kom Radsel i deres Hair; de siygtede, deres Konge blev fangen og deres
Lejr og Vognborg indtagen. I det selgende Cap. (21) formtler Snorre om
hvorledes det engang, da Vceringerne vare ude i Felten med Kyrialax, op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
