Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Harald Sigurdsssas Bedrifter i Levanten.
om hvad Vej Harald tog til Constantinopel, og synes saaledes at for
udscrtte at han tog den korteste og naturligste. Snorre afviger ogsaa
deri fra den ovenfor anforte, vidtlsftigere Berelning, at han ved at for
tcrlle om Felttoget paa Sicilien slet ikke omtaler Gyrge, men kun Harald,
og saaledes hrller ikke ncrvner nogtt om den mellem dem opstaaede Tvist
om Byttet; han lader derhos Harald ikke drage umiddelbart fra Sicilien
dagedes paa en underbar Maade, at en af dem, svensk af Fsdsel, var i Be-
siddelse af St. Olafs Sverd Hneite, og at Kejseren, underrattet deram, lot»
det bringe til Veringernes Olafskirke og forvare over dens Alter. Her til-
fsjes: Eindride unge hed en Lendermand i Norge paa Harald Gilles Ssn-
ners Tid: han var i Myklegaard, da disse Begivenheder fkede, og fortalte
denne Historie i Norge, saaledes som Einar Skulessen siger i sin Draapa
om Olaf den hellige". Her kan man ej see om dette Tilleg kun vedkommer
den sidste Historie eller begge. Det vil for Resten let skjsnnes, at Eindride,
der forlod Constantinopel 1154, og drcebtes 1163, ikke kunde have oplevet
Begivenheder fra Alerios Komnenos’s Tid, men maa have opholdt sig der i
Kalo-loyannes’s (f 1143) sidste og Manuels fsrste Regjeringstid, saa at alt-
saa Navnet Kyrialar^ er urigtigt, eller brugt som Fellesnavn for flere
Komnener. I den historiske Olaf den hellige Sagas Anhang ere ogsaa begge
Legender, saalcdes som Snorre forteller dim, indtagne, men i en omvendt
Orden (nemlig Legenden om Sverdet Cap. 239 og om Hedningestaget Cap.
250). Her tilfsjes og af en Variantkoder, hvad der savnes i de nu eristerende
Hdskrr. af Snorre, at Kejseren lod Kirken opbygge og indvie til St. Ma-
ria og St. Olaf, og at Veringerne lagde meget Gods dertil. I det oven
nevnte Digt Geiste" fortelles fra v. 40 til 47 om Legenden med Sverdet;
her anfsres (v. 42) Eindride unge som Hjemmelsmand, uden at det dog
udtrykkeligt siges, at han selv havde oplevet Begivenheden. Fra v. 49—53
fortelles om Slaget paa Petzinavoldene, uden at Eindride omtales; der nav-
nes heller ikke noget om Thore Helsing, saa at man altsaa kan see, at der
ved Siden af Einars Kvad maa have vcrret en samtidig mundtlig Beretning,
som Snorre benyttede. Det ligger for «vrigt i Sagens Natur, at Begiven-
heden med Sverdet, der egentlig er den, om hvem det udtrykkeligt heder, at
Eindride oplevede den, maa vcere forefalden senere end Hedningestaget, da
den Kirke, der’ byggedes ifslge det her givne Lofte, omtales som allerede
staaende eller forloengst fcerdig, da Sverdet bragtes did. Hedningestaget kan
altsaa gjerne vcere forefaldet lenge for Eindrides Tid. Den Begivenhet»
som Eindride eller Snorres Hjemmelsmand noermest maa have haft for
Dje, synes, som oven anfort, at vere yiint Slag mod de saakaldte Skyther
1122 under Kalojahannes, hvor det udtrykkeligt siges, at Fienden havde for-
siandset sig bag en Vognborg, men at Veringerne paa hans Befaling son-
derstoge Vognborgen med deres T^rer, saa at Kejseren indtog Skythernes
Lejr. Dog omtales ogsaa under Kejser Alerios et Slag, han holdt med Per-
schenegerne 1083 ved Dristra, ej langt fra Bitzina, hvor Veringerne ud-
merkede sig, hvilket maasiee igjen kan vere forvellet med Kalojohannes’s Slag,
og saaledes have givet Anledning til at Kyrialar" er kommen ind i
begge Sagn. Legenden om Slaget fortelles ellers simplest, uden Angivelse
af Tid, Sted, Kejser eller Vaeringehsvding, i den legendariske Olafssaga,
Cap. 105, i Ll-evinr. Nilii-us. (Langebek ser. 11. S. 551) og i Homilikoder
619 <zv.; denne Beretning, hvor der siges, at Kirken indviedes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
