Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Harald Sigurdsssn i Italien.
»
lien, er vanskeligt at sige. At de ester al Sandsynlighed deeltoge tilligemed
Nordmannernc i Messinas tapre Forsvar under Katakalon, er ovenfor an
tydet som sandsynligt. I det mindste skulde man formode at Vcmngerne
bave virret med, derltaget i Udfaldet, og faaet Broderparten as det rige
Bytte ’I. Men hvis man skal antage at denAfdeling afWcrringerne, ved
hvilken Harald tjente, deeltog i Slagrt ved Thessalonike 1041, hvilket de
udfsrligere Kongesagaers Beretning om St. Olafs lertegn i Hedninge
staget og Bencrvnelsen «Bulgarernrs Vrcrnder" ") irt Vers as Thjodolf,
virkelig giver Anledning til at tro, da maa dm iMellemtiden mellem Mai
IN4O og Mai IN4I verre bleven kaldet tilbage. Urimeligt er det just
ikke, at de ere blevne tilbagekaldtc formedelst den farlige bulgariske Krig;
det kan ogsaa tcenkes muligt, at Vcrringerne, forbitrede paa Grcekerne
ligesom Nordmannerne, toge Anledning af disses Bortgang til at stille sig
fra Herren og vende tilbmze til Grcekrnland paa egen Haand. Men paa
den anden Side siges der udtrykkeligt af italienske Chronister, at baade
Russer og Vcrringrr i den grcrske Herr faldt i de Slag, der fra Marts
til September IN4I holdtrs mellem Grcrkerne og Nordmannerne^). Hai>
’) Hvad der gjer Nordmannernes Deeltagelse i dette Slag uvissere, end Vce-
ringernes, er den Usikkerhet», som herster wed Hensyn til den rette Tid, da
Kampen ved Messina forefaldt. Het er allerede ovenfor viist, hvorledes
Kedren omtaler den allerede under Il)10, medens det dog siden heder, at
Katakalon nys var hjemkommen og bragte Efterretningen om sin heldige
Kamp ved Messina, da Oprsret mod Michael Kalafates udbred den 19
April 1042. Nu er det unegteligt Kedrens Skik stundom at omtale en
Rcekke af sammenysrende Begivenyeder under det Aar, hvor de ferst nevnes,
uagtet de foregik under flere, og for den Sags Skyld kunde viftnok Kampen
ved Messina gjerne henfsres til 1042. Men han siger derhos, at den fore-
faldt paa en Pintsedag, og da Pintsen 1042 indtraf den 30te Mai, altsaa
senere end Oproret mod Michael, er det tydeligt nok, at hlin Kamp i alle
Fald ej har kunnet finde Sted senere end ved Pintsetid 4041, altsaa nssten
et heelt Aar for Oprsret, og at Kedrens Udsagn om Katakalons Ankomst
med Eftteretningen om Kampen i det hsjrste kun kan verre at tåge bogsta-
veligt med Hensyn til Ankomstens Nylighed, medens Efterretningen selv under
alle Omstoendigheder mindst maa have vcrret et Aar gammel. Og da kan
den ogsaa ligesaa gjerne have vcrret to Aar gammel. Der bliver faaledes
Spsrgsmaal, om Kampen ved Messina forefaldt i 1040 eller 1041. Fore-
faldt den i 1041, altsaa ved Pintsetld, kunde Nordmannerne ej vcere med,
da de allerede for Paaste sejrede ved Melfi (17 Marts). At Grcekerne’
endnu ikke havde tabt Messina i September 1041, sees deraf at det udtryk-
keligt siges hos Lupus og i Bari-Annalerne, at Dokianos da vendte tilbage
til Sicilien, ligesom man ingensteds faar Bested om, naar Messina tabtes.
Men Messinas Forsvar maa jo dog have sundet Sted tidligere. Det rime-
ligste er derfor at yenfore det til 1040.
!) Harald Haardraades Saga, Cap. I, Snorre, Cap. I.
’) Lupus Protospata, (Muratori V. 43) omtaler Russer som faldne ved Oli-
ventoj Bari-Annalerne (Pertz, V. 53) havde ved Olivento ?g Canncr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
