Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Magnus den gode.
ald havde under hele Krigen i Orienten rcrret med blandt de russiske
Hjelpetropper. Tet skal nedenfor vises, at Harald, uagtet han var Vcr<
ring. dog undevholdt saa noje Forbindelser med Russerne, at han af Grcr.
kerne upaatvivleligt har vcrrel anseet som en Russer. Og kommer nu hertil,
at hans Deellagelse i Hcdnmgeslaget ikke omtales, og som det synes, med
Flid forbigaacs as Snorre, medens derimod Skaldene udtrykkclig ncrvne
at han stred mod Frankerne. uden dog at sige at han overvandt dem
bliver det dog nok det rettaste at antage. at han deeltog i det uheldige
Felttog i Italien, medens derimod den hos Kejseren tilbagchlevne Vcrrlngc-
Afdlling kampede ved Thessalonike, og oplevede eller rettere troede at op<
leve hiint lertrgn, som de tillagde St. Olaf, Grcrkerne derimod St. Te
metrius. Da vore Sagabearbrjdrre kun tcrnkte sig een Vceringe-Afdeling,
og Harald som dens stadige Anfercr, maatte de ogsaa lade ham deeltage
i hiint Slag, saa meget mere som Harald var den frelsende Helgens Halv
broder.
Haralds og hans Afdelings Tilbagerejfe til Grcrkenland henfores der
for rettest til Tiden strax efter Nederlaget ved Monopolis eller Monte
piloso i September 1041, da Grcrkerne, forjagne fra det faste Land,
maatte drage sig tilbage til deres faa faste Stcrder, og Vcrringerne saa
ledes ikke egentlig havde noget’syndexligt mere at bestille i Italien. Te
kunde endda deeltage, og have vist ogsaa deeltaget i det Tog, Kejsrr Mi
charl lort for sin Tod foretog til Vulgarernes Land, for ganske at. under
kaste sig det. Og saaledes var der lige fuldt Anledning for Harald til at
lunne kaldes Brcrndrr".
Paa alle disse Krigstog, lige fra 1032 til 1041, vandt Harald me
get Bytte, og erhvervede derved store Nigdomme. Navnlig skal han have
vundet en Mcrngde Guld og Solv tillikemed flere andre Kchbarheder un
der sit fleeraarige Opholo i Serkland Og hvis han, hvad der iftlge
det oven anfsrte er fandsynligt. var med i Udfaldet fra Messina og Plynd
ringen af Abulafars Lejr, havde han ogsaa Anledning til at faa et rigeligt
Maal af alt det Guld og Solv, de Perler og Mdelstene. som Katakalons
Mcrnd bemcrgtigede sig og declte mellem sig i Skjrpprvlis. Alt dtt Bytte,
Harald saaledrs vandt, og som han ikke netop vehsvede til sit og sine
Mirnds Underhold, sendte han ved paalidelige Bud i Forvaring til Kong
i) I det oven anfsrte Vers af Illuge (Harald Haardraades Saga, Cap. 3>
staur der at han ofte fsr Dag forstyrrede Frankernes Fred" ved
dens Vy". Her sigtes maastee ncermest til Udfald foretagne fra en af
de befcrstede, Zoe tilhsrende Byer, hvori Groekerne efter deres Nederlag hande
indefluttet sig. Det er saa meget sandsynligere, som Tillcegget for Dag" sy»
nes at tyde paa tilsigtede Overrumplinger.
’) Harald Haardraades Saga Cap. 8, Snorre Cap. 5, Fagrst. Cap. i5«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
