Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Haralds Dragckamp.
mindst overnaturlige Beretning derom. At Harald virkelig blev kastet for
et glubende Dyr, som han mod Forventning overvandt, tsr man neppe
imod saa mange samstemmendc Vidnesbyrd benegte, saa meget mindre som
denne Afstraffelsesmaade lige fra Kejsertidens tidligste Dage havde vcrret
almindelig blandt Romerne, og Saxos Udsagn om at det var en Drage,
med hvilken Harald kempede, sammenlignet med den Maade, hvorpaa vore
Sagaer beskrive den saakaldte Orm, leder Tanken hen paa, at Dyret var
en Krokodil, hvilken Kejseren med Lethed havde kunnet faa fra Wgyvten,
og at den, ligesom saa mange andre vilde Dyr, underholdtes til offentlig
Fornojelse og til den grusomme Brug. hvorom der her nermest har ve
ret Tale. Det overnaturlige og urimelige i de forskjellige Beretninger maa
man tenke sig borte. Det maa heller ikke glemmes, at Beskrivelsen over
Kampen ikke fra sorst as kan have hidrert fra nogen anden end Harald
selv og hans to Fslgrsvende, og at del neppe har veret frit for at disse
tillode sig Overdrivelser. Tilverelsen af hiint ovenfor omtalte Kapel til
St. Olafs Wre, hvilket i det mindste de senere Veringer kaldte St. Olafs
Kapel, forenet med den Omstenoighed, at man senere endog paaviste det
saakaldte Haraldsfengsel. hvori han skulde have siddet fangen, vidner i det
mindste om at det har sin Rigtighed med Fengslingen og hans uventede
Redning. At Saga-Uddragets Forfatter og Snorre have udeladt Drage
kampen, viser imidlertid, at de her ilke have antaget Haralds egen Hjem
mel for tilstrekkelig ’).
Fortellingen om Haralds Sammenkomster med Maria og den Maade,
hvorpaa han i Førstningen skuffede Kejseren, er derimot», som man tyde
ligt kan ste, laant fra den oven nevnte Kreds af Nioderromaner, og maa der
for bortskeres som et senere Tilleg. Omtrent det samme fortelles og
om Grette Aasmundsssns Broder Thorstein Dromund, hvilken, som ovenfor
nevnt, hevnede Grette i ssonstantinopel. ved der at felde hans Drabs
mand. Ogsaa han undslipper gjennem en Lem ned i Ssen; og hvad der
for svrigt verettes om hans Kjerlighedshistorier, er laant af Romanen om
Tristram og Isolde Det siges endog at den samme Dromund opholdt
sig i Constantinopel just paa samme Tid. som Harald var der, da Michael
Katalak" var Kejser: han bliver ligesom Harald frelst af Fengslet ved enKvinde,
kun med den Forskjel at hun er en gift Kone, og loskjsber ham, medens
hiin Enke hjelper Harald til at flygte. Men om end disse Viomstendighe
der ere laante andenstcdsfra, synes dog Hovedsagen, at Harald virkelig har
!) En Bestyrtelse paa at Harald havde et Vventyr med en Dame ved Navn
Maria, kunde man ogsaa sege deri at hans crldste Datter hed Maria, maa-
stee til Minde om hende.
°) Grettes Saga, Cap. 89, jvfr. Sagaen om Tristram, i Annaler for nordisk
Oldk. og Hist. 1851.
Munch. De» norste Folls Historie. I> «I. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
