Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Magnus den gode.
staaet i Forbindelse mrd en fornem Dame og Paarsrende af Kejserinden
ikke at kunne betvivlcs
At det derimod var Michael Kalafates, ikke Constantin Monomach,
der blindedes af Harald, have vi ovenfor sees, og det er saaledes en Mis
forstaaelse baade af Skaldeversrne og af de oprindelige Beretninger, naar
de Sagabearbejdelser, vi nu kjende, lade. denne Mishandling gaa ud over
Constantin. Dette hindrer os imidlertid ikke fra at antage, at Harald
strar for sin Flugt, efter at vere undsluppen af Fengslet, kan have til
fsjet Constantin en eller anden Fornermelse, eller en temmelig haanlig Skjend
sel, som Thjodrek udtrykker sig. Vel heder det i Saros Fortelling, at
Kejseren af Beundring over Haralds raske Daad benaadede ham og gav
ham et Fartej til at sejle bort paa. Men hiint Skaldevrrs, der beretter
at Harald lod en Dccl af Veringerne drebe, vidner om at hans Afskrd fra
Kejseren ej har veret saa fredelig, medens Fortellingen om den Maade, hvor
paa han slav ud af Sevidarsund eller Havnen ved Constantinopel, ogsaa
bcrrer Sandhedens Preg, og viser at han ej med det Gode var kommen
les. Her var det desuden ej alene Haralds Forbrydelse, hvori den nu
end bestod, men hans Politiske Stilling, som gjorde ham forhadt og frygtet.
Saros eller Kong Valdemars Fortelling maa altsaa verre mindre nsjagtig i
dette Stykke, saa vel som i Angivelsen af Aarsagen, hvorfor Harald fcrngsledes,
og deri, at den kun lader ham have en eneste Folgesvend i Taarnet.
Men hvori den Fornermelse bestod, som Harald tilfojrde Kejseren, er nu,
af Mangel paa omstcendrlige Kilder, umuligt at angive. Maaskee var det
allerede Fornærmelse nok, at Harald brod md i Paladset, og drcrbte nogle
Vceringer. Men naar han fsrst var kommen saa vidt, har han neppe ladet
det blive derved, og maa i det mindste have plyndret, og sat Kejseren i
den yderste Forferdelse. Dog, de byzantinske Forfattere tie derom. Imid
lertid fortelle de om et stort Opleb, der fandt Sted mod Constantin den
9de Marts 1044, da Folkehoben i Constantinopel, som lenge havde for
arget sig over den üblue Maade, hvorpaa han levede med sin Frille Skle
rena, samlede sig sammen, styrtede under vilde Raab hen mod Kejseren,
just som han kom gaaende i Spidsen for en hsjtidvlig Procession, og havde
vistnok faaet fat paa ham og drebt ham, hvis ikke Fyrstinderne Zoe og
Theodora selv havde talt til Folket og beroliget det 2). Under denne
Forstyrrelse kunde Harald maaskee have sluppet ud af Fengslet, og, benyt
tende sig af Folkets oprsrte S.emning, vovet et dristigt Forsog mod Kej
i) Michael Kalafates’s Moder, Katallaktes’s Syster, hed Maria; dette Navn
synes saaledes ej at have voeret usadvanligt i deres Familie. Naar Zoe ad-
opterede Kalafatcs selv, kunde hun vel og have adopteret en af hans kvinde-
lige Slttgtnmger.
2) Kedrenos, S. ?61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
