Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Magnus den gode og Harald Sigurdsssn.
man siger, at Barn er bradt i Hu, og derfor vil jeg ikke tilregne det an
det end eders Ungdom". Tilregn det heller min Mt", svarede Magnus,
thi jeg mindes godt hvad jeg indrommede eder, saa vel som hvad jeg forbe
holdt mig; jeg for min Dttl vil noje holde alle deLsfter, jeg gav eder. og
det samme fordrer jeg af eder med Hensyn til mig". «Det er et gammelt
Ordsprog, at den viseste viger", sagde Harald, og gik ombord paa sit
Skib. Kongernes Omgivelser ytrede sig forskjellig! om denne Begivcnhrd.
Magnus’s Mcrnd meente at deres Herre havde fuldkommen Net; Haralds
Mcrnd paastode dmmod at Aftalen om Kongelejet ikke gjaldt uden naar
begge Konger paa een Gang kom md i samme Havn, men at Meningen ej
var den at Harald skulde vige Pladsen, naar han allerede lav der for
Magnus. Denne Forklaring var vistnok ogsaa den rette, og man roste Harald
mrd god Foje for den Sindighrd og fornuftige Eftrrgivenhed. han havde
viist. Der manglede heller ikke paa ondskabsfulde Gemytter, der segte at
fremstille Magnus’» Übesmdighed som en planmessig Strcrben efter at
krcrnke Harald og bryde det med ham sluttede Forlig. De daarlige Udfigter
til Enighed mellem Kongerne, som disse og lignende Tratter aabncde under
det forestaarnde Tog, vakte alle forstandige og fcrdrelandskjarlige Mcrnds
Bekymring ’).
Den Har, som Kongerne omsider fik samlet, stal have vceret vrty
lig. Hvor Flaadcn samledes, ncrvnes ikke; vi erfare kun at Kongerne
sejlede sydefter langs Kysten, og at Lcdingsskibene fra hvert Fylke paa
scedvanlig Viis stodte til Hovedflaaden, eftersom den kom videre. I
Havnen ved Sels. strar vestenfor Lindesnes, oppebiede man Ledingsskibene
fra Viken. En Dag kom to Langskibe roende md, og lagde sig lige ved
Kong Magnus’s Skib. Fra det ncermeste af hine gik en Mand, ifort
en hvid Hcrttekappe, over paa Kongens Sklb og agter til 3sftingen, hvor
Kongen sad til Bords. Han hilsede Kongrn, idet han brak et Stykke af
en Brsdleev og spiste det. Kongen hilste igjen, og rakte ham godmodigt
sit Vceger, da han saa ham spist af Vrodet. Den Fremmede tog imoo
Bcrgeret og sagde: jeg faar vel Grid, siden vi nu ere Mad-Kammera
ter"? Hvad heder du da", spurgte Kongen, idet han saa paa ham. Mit
Navn er Thorfinn" svarede den Fremmede. Er du maastce Thorfinn
Jarl", spurgte Kongen. Saaledes kalder man mig der vester", sagde
Jarlen; nu er jeg kommen hid med to Tyvesesser saa godt udrustede som
det staar i min Magt, for at deeltage i dette Tog mrd eder. hvis I ville
modtage Hjelp af mig ; imidlertid overgiver jeg mig ganske Gud og eder
i Vold for de store Ting, hvori jeg har forgaaet mig mod eder". - Flere
kom nu til og horte deres Samtale. Kongen tog seent til Orde, og
’) Harald Haardraades Saga Cap. 31, Snorre Cap. 27, Fagrst. Cap. 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
