Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Thorfinn Jarl hos Kongen.
?
sagde: Sandt er dkt. Thorfinn. at jeg var fast blsiuttet paa, naar vi
modtrs, rj at lade dig komme levende drifta; dog staa Sagerne nu
saaledes at det ej sommer sig for mig at lade dig drcrbe. Du skal
derfor folge mrd mig, men noges Forlig vil jeg cndnu ikke afsige forend jess
har bedre Tid". Flaaden laa temmelig lcenge vedSelo, inden man fik Vor
til at komme over til Jylland ; imidlertid talte Kongen ofte og lcrnge med
Thorfinn, viste sig venlig mod ham og raadforte sig med ham. En Dag,
da Jarlen efter Kongens Indbydelse sad og dråk med ham i Loftingen
paa hans Skib, og begge vare lystige, kom en stor og statelig Mand, ifort
en red Kjortel, op i Loflingcn og hilsrde Kongen, der hilsede venligt igjen.
Tet var en af Kongens Hirdmcrnd, og han sagde, at han egentlig var
kommen for at tale med Thorfinn Jarl. Paa Thorfinns Sporgsmaal,
hvad hans Mrende var, sagde han at en af de Hirdmcrnd, Thorfinn
havde ladet drcrbe i Kirkevaag. var hans Broder, og at han nu vilde vide,
hvad Jarlen vilde give ham i Vroderbod. Har du da ikke hort", sagde
Jarlen, at jeg ikke plrjer at give Bod for de Mcrnd, jeg lader drcrbe,
fordi jeg ej lader nogen drcrbe udrn at jeg tror at have gyldig Grund
dertil?" Det kommer ikke mig ved, hvad du gjor ved Andre", svarede Hird
manden, «naar du kun boder den, hvis Eftermaal paaligger mig ; ogsaa jeg
mistede en Dccl Gods, og lerd selv en haanlig Medfart; min Sag er det
ncrrmest at paatale den Overlast, min Broder og jeg have lidt, og jeg vil
have sommelig Erstatning derfor i Kongen kan lcenge nok tilgwe hvad der er
stert mod ham, dersom han maaskee ilke synes det har noget at betyde, at hans
Hirdmcrnd ledes ud og slagtes som Scmder". Jarlen svarede; jrg seer
nok at jeg kan prise mig lykkelig ved at jeg ikke er i din Vold; men er
du ikke den Mand, jeg skjcnkede Livet?" Io vist nok", srarede dm an
den; det stod i din Magt at drcrbc mig. som de ovrige". Det er dog
sandt", sagde Jarlen, at der hendrs mange hvad de mindst skulde have
tcrnkt; aldrig troede jeg al skulle undgjrlde, fordi jeg havde viist mig altfor
fredelig mod mine Fiender, men nu undgjrlder jeg virkelig fordi jeg har
skjenket, dig Livet, lhi havde jeg ladet dig drcrbe som dine andre Kamme
rater. vilde du ikke i Dag have kunnet sverte mig for Kongen". Ved
disse Ord saa Kongen paa Thorfinn, blev blodrod i Ansigtct og sagde:
saa det dog er saaledes, Thorfinn, at du mener ikke at have drcrbt mange
nok af mine Hirdmcrnd, og det uden at bode dem?" Jarlen svarede ikke,
men sprang op. gik ned af Loftingen, og over paa sit Skib. Om Aftenen
var alt roligt. Morgenen rfter kom der god Bind, og Skibene roede
strax ud af Havnen. Kongen stevnede syd over Havet ad Jylland til med
den samlede Flaade. Jarlen holdt sig allerede fra Morgenen af saa langt
ud mod Havet, som muligt, og henimod Aftenen satte han vester ud, indtil
han kom tilbage til Orkneerne, Saa daarligt et Udfald fik dette velmeente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
