Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
St. Hallvard.
Side. Hallvards Fader var den rige og anstede Bonde Vebjprn paa
Huseby i Lider vrd Dramsfjorden, hans Moder Thorny. en Tatter af
Gudbrand Kula, og Systrr af Aasta, Olafs og Haralds Moder *). Om
Hallvard ftncrlles det, at ban allerede under Opvcrxten i det fcrdrene Huus
udmnkedr sig ved sit ivrige Christenfind, sin Lydighed mod sine Forcrldre,
sin Velvillighed, Nedrlighid og sine nne Scrder. Da han havde naaet
Anglingsalderen, heder det videre, begyndte han at hjelpe sin Fader i
hans Handelsforretninger, og lagde herved en saa samvittighedsfuld Rede
lighet» for Dagen, at han, til Telingrn af Fortjrnchen med sin Broder,
lod sig gjsre to Vegtloddcr, et sterre, hrormrd han afvrjede sin Broders,
et mindre, hvormed han vrjede sin egen Dccl 2). En Vaar, da han skulde
’) Saaledes anqives Slorqtstabsforholdet i Legenden om St. Hallvard ester den
utrechtske Koder (Langebek script. 111. 604, saa vel som efter Lrevi«iium
sammesteds S. 607, og i Eimunds Thaatt i Flatsbogen (korn-
m»nnl> so^ul- V. 267). I det Brudstykke af den paa norsk forfattede Be-
retning om St. Hallvard, der meddeles af Langebck (Bcript. 111. 603) staar
der at Thorny af nogle siges at verre en Datter, af andre en Datterdatter
af Gudbrand Kula. Hun kaldes Ulfhild i den legendariske Olafssaga, se ovf.
I. 2. S. 664.
’) Den utrechtste Koder indskyder heren Fortolling, omtrent saalydende: Da
Hallvard engang i Handelsforretninger besegle lyer bliver
det uvist, om det er Ben Gotland eller Gulland, som er meent, eller Gaut-
land, der af fremmede, paa Latin skrivende, Forfattere ogsaa kaldtes 6ut-
lnnck») kom en af Landets Indbyggere, en rig Mand, ved Navn Botvid,
ned til Havnm, og da han fik de fremmede at see, gik han hen til dem og
fpurgte dem, hvad de hed. Enhver navngav sig, efter som Raden kom til
ham, saaledes ogsaa Hallvard. Da Botvid hsrte, hvo han var, sagde han:
dine Ansigtstrcck ere merkelige og af et crdlere Pr<ig end alle de andres:
jeg seer godt, at du er bestemt til noger Underbart i Fremtiden, og derfor
indbyder jeg dig med alle dine Staldbrodre til Gjestebud hos mig. Hallvard
modtog Indbydelsen taknemmeligt; Botvid bevertede dem paa det ypperligste
og gav dem store Gaver. Da de skulde afsejle, gav han Hallvard alt hvad
han behovede, og lod ham sejle bort i Fred: saaledes kom den hellige Mand
med alle sine i god Behold hjem til sit Fedreland". Denne Beretning vilde
vel neppe vaere bleven optagen i Legenden, med mindre man lagde megen
Vegt paa den af Botvid udtalte Spaadom om Hallvards fremtidige Be-
rsmmelse. Der maa saaledes have virret noget merkeligt ved denne samme
Botvid, og den Tanke ligger derfor temmelig ncrr, at Legendeforfatteren ved
ham har meent den bekjendte sodermannlandske Helgen, St. Bctvid, om hvis
Levetid man hidtil har vceret uenig, idet nogle henfsre den til anden Halv«
dccl af det Ilte, andre tll det I2te Aarhundrede. Der er dog intet i den
hele Fortcelling om St. Botvld, saadan som den Iceses i Fants seiiptai-e,
rer. Bvee. 11. S. 377 fgg., der strider imod at antage, at han kan have
levet som en rig og anseet ung Mand paa 25 Aar omkring 1040, til hvil-
ken Tid omtrent St. Hallvards Tsterss-Rejse maa henfsres, og at han lange
derefter er bleven droevt, omtrent 60Aar gammel, ved 1075, hvilket paa det
ncermeste stemmer med Messenius’s Antagelse, der henfsrer hans Dsd til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
