Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Harald Haardraade.
rejse hjemmefra paa Handelsforretninger i de ncermeste Egne, og just vilde
stige i sin Vaad, for at ro over Dramnsfj orden, kom en frugtsommelig
Kone, skjelvende og bcrvende, og bad ham om at tåge hende med, uden at
tabe et Ojeblik. Han fsjede hende, og lod hende scrtte sig agter i Baa
den. Da de vare komne et Stykke ud paa Våndet, saa de tre Mcend
komme lovende ned til Stranden, stige ien Baad, og ro efter dem. Paa Hall
vards Svorgsmaal, om hun kjendte dem, sagde hun ja, og at det nrtop var
dem, for hvilke hun stygtede, da de nemlig uretfcrrdigt beskyldte hende for
Tyveri. 3a han spurgte, om hun turde underkaste sig Icrrnbyrd fur at
bevise sin Uskyldighet», erklcrnde hun sig beredvillig dertil, naar man alene
vilde skaane hendes Liv. Imidlertid kom Forfølgerne ncrrmere, raabte til
Hallvard og bad ham udlevere hende; hun harde, sagde de, begaaet Ind
brudstyveri hos deres Brodrr, og det var en Skam for ham, en Mgling
af saa anseet Wt, at beskytte en saa ond Kvinde. Hallvard bad dem
ncrrmere at beskrive, hvorledes Tyveriet var gaact til. De sagde at hun
havde rykket Bojlen, der holdt Bommen, ud af Dorposten. Hallvard fo
restillede dem Usandsynligheden af denne Beskyldning, da en svag Kvindes
Krafter ikke vilde forslaa til et saadant Arbeide, som krcrvede en sterk
Mands hele Kraft; han bad dem under alle Omstcrndigheder at lade hende
faa Lejlighed til at frigjere sig fra Beskyldningen, og tilbod sig tillige at
betale Boder for hende, naar de blot vilde skaane hende paa Grund af
den Tilstand, hvori hun befandt sig, Men alt var forgjeves. En af oem
tog sin Bue, lagde Piil paa Strengen og stod den mod Hallvard, hvis
Bryst den gjennrmborede. T>e drcrvte nu ogsaa Kvinden, og begrove hende
paa Strandcn, men om Hallvards Hals bandt de en Steen, og scrnkede
ham ned paa Fjorden. Men lcrnge efter, forteller Legenden, fandt man
hans Legeme svommende paa Våndet, skjent Stenen endnu var fast der
ved. Dette var saaledes et .Mirakel, hvorved Hallvards Hellighet» ansaaes
beviist. Hans Drav henfores til Aarct 1043, hvilket passer godt med
Tidsregningen, og rimeligviis grunder sig paa gamle, paalidclige Beretnin
ger 2). Men hvor lcenge det vårede, indtil Miraklet stede med hans Liig,
1076. Ssdermanland og Z?stergstland kunde af Legendeforfatteren let for-
verles, ligesom i det mindste Mag. Adam ej synes c»t have varet paa det
rene med deres gjensidige Groendser. Usandsynligt er det heller ikke, for saa
vidt Ven Gotland menes med Lotlimlli», at St. Botvid, under et Ophold
paa denne B, hvortil han ifslge Legendens udtrykkelige Vidnesbyrd kort for
sin Deo tcrnkte paa at gjsre en Rejse, og som han vel derfor meget ofte
plejede at bessge, kunde have truffet St. Hallvard, og har indbudt ham til
sig. At han i Legenden kaldes Indoygger af Landet", kan ej regnes saa
noje.
!) Det er i de islandske Annaler, hvor St. Hallvards Passion henssres til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
