Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 Magnus OlafsssN (Barfod).
have sert, opfostret Haakon forend han kom til Thore, og havde lagt saa
megen Elsk paa ham, at han ej kunde troste sig over hans Dod eller be
kvemme sig til at hylde Kong Magnus. Vrl tales der intet om, at han
deeltog i Oprsrtt med Steigar-Thore — det var endog neppe muligt for
medelst Beliggenheden af hans Opholdssted — ; men det er dog ikke tcenke
ligt, at han ej i det mindste underhaanden stulde have begunstiget og un«
derststtet det. For Magnus maa han allerede lstnge have vceret en Torn
i Ojnene, da han, skjont Vikvcrring og saaledes boende i den Dccl af
Landet, der under alle Omstcendigheder maatte falde paa Magnus’s Dccl,
dog lige i hans Ncrrhed erklccrede sig for Haakon. Og Magnus vilde
vel lamge for have brugt alvorlige Forholdsregler imod ham, hvis han
havde solt sig sterk nok dertil, hvilket dog ikke paa langt ncer kunde vcere
Tilfwldet, saa lcenge Haakon endnu levede og beherskede storre Strceknin
ger af Landet, end Magnus selv. Nu derimod. som Eneherre i Landet og
efter at have kuet de mcrgtige Thrsnder, trorde Magnus at Tiden ogsaa
var kommen til at ydmyge Sveinke. Han kaldte sin tro Tilhcrnger Sig
urd Ullstreng, hvilken han imidlertid synes at have udncrvnt lil sin Stallar
til sig, og sagde at han vilde sende ham oster til Viken, for at ud
sige Sveinke af de Kronen tilhorende Landgodser og Ejendomme^),
han som Lendermand havde i Forlening. Han har", sagde Kongen,
endnu ikke underkastet sig os eller viist os nogen Underdanighed, og jeg
vil at alle Lendermcrnd i vort Rige enten skulle underkaste sig os, eller
forlade sine Vejtsler." Kongen betegnede Sigurd for ovrigt tre Lendermcrnd
ester i Viken, til hvem han burde henvende sig, og paa hvis Troskab og kraftige
Bistand han kunde regne, nemlig den forhen omtalte Dag Eilifsssn, Sven
Bryggefod 2), og Kolbein Klakka. Sigurd, meente at der ej fandtes nogen
Lendermand i Norge, med hvem han jo alene kunde hamle op, uden at
behove tre andre Lendermcrnd til Hjelp. Kongen sagde at han ej havde
henviist ham til deres Bistand, hvis den ej udfordredes. Sigurd gjorde
sig nu rejsefcrrdig, og drog afsted kun med eet Skib. Da han var kom
men oster til Viken, kaldte han de oven ncevnte Lendrrmcrnd til sig, og
’) Vi sinde ham nemlig nu og siden efter talende til Thinge paa Kongens Vegne.
°) Den Talemaade, som her anvendes, er 1ioK» »f lSnlium ok konunFs ei^n-
um" (byde af Land og Kongens Ejendomme). Thi de Ejendomme, hvor-
med Lendermcrndene forlenedes, kaldtes ligefrem lun<l (Lande), se aldre Gu-
lathings Lov Cap. 200 (Lendermandsssn stal tåge Haulds Ret, om han ej
faar ,,Land"). Deraf ogsaa Benevnelsen len6r m»i>s (egentlig landet
Mand").
Sven Bryggefod ncrvnes ogsaa, som vi ovenfor have feet (I. 2. S. 836)
paa Magnus den godes Tid, 1033, 1034, 1035, men hvis Navnet her er
rigtigt, maa han have varet den ovenfor ncrvnte Svens Farfader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
