Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
Sveinke Steinarsssns Trodsighed.
tillyste et almindeligt Thing for det hele Landstad; navnligen indstevnedes
Elvegrimrrne, saa kaldtes Grcrndseboerne oster ved Elven. Thinget, der
efter al Sandsynlighed stod ved Borg. var meget talrigt. dog vårede det
en Tidlang, inden Sveinke indfmidt sig. Hine Lendermcrnd forberedede
Sigurd paa, at han i Sveinke vilde finde en haard Hals, da han var
saare mcegtig og havde et stort Tilhcrng. Mod en saa formanende Mand,
sagde de, var det raadrligst at fare saa varligt frem som muligt. Sigurd
svarede noget haanligt, at den Svrinke da maatte vcere en forferdelig
Karl. siden alle tre i Forening med ham selv ikke skulde kunne faa Vugt
med ham. iscrr i en saa rimelig Sag som den ncrrvcrrende. De sagde at
de med al skyldig Iver skulde understelle Kongens Sag, men ftygtede kun
for at han vilde finde Sveinke langt mcrgtigere, end han forestillede fig.
Endelig saa man en stor Skare ncermr sig; den bestod af fem hundrede
staalklcrdte Mcrnd, og var at see til som blinkende lismasser. Det var
Sveinkes Flok. Den satte sig i en Ring. Nu stod Sigurd Ullstreng op
og talte saaledes : Guds og sine Venner sendar Kong Magnus Guds og
sin Hilsen, alle Lendermcrnd, mcrgtige Vender og den hele Almue; dertil
fagre Ord og Venskabstilbud til alle dem, der ville stutte sig til ham. I
have vist spurgt al Kongen har renset Landet for en Roverflok, der gjorde
Venderne i dette Land stor Skade. Give Gud, at der nu maatte blive
Ende paa deres Frcrkhed, der vovede det uherte Foretagende, at tåge til
Hovding og Modkonge mod Kong Magnus en Mand. der ikke engang
var cettebaaren til dette Rige; hvilket ogsaa gik som man kunde vente.
Nu vil Kongen vise al mulig Bliohed mod alle dem af hans Mcrnd, som
oprigligt ville tjene ham. Han tilbyder sit Vcern og Forsvar for alle
Norges Mcend, store og smaa; og til Gjengjeld fordrer han af Landets
Indbyggere god Tjeneste og sommelig Bistand. Her er ejmsynligt intet
at betcrnkc sig paa, saa gode Lefler, som Kongen byder, og hvori alle, som
dertil ere vcrrd, ville blive deelagtige." I det samme rejste en Mand sig
i Elvegrimernes Flok. stor og fer, ifert en loden Kappe, med en stor
dansk Hat paa Hovedet og en Stok med Metalknap over Arlen; han
sagde kun disse Ord; Her behoves ingen Rulle, sagde Nceven, drog Har
pe paa Isen", og satte sig igjen Lidt eftrr stod Sigurd atter op, og
fortsatte sin Tale saalrdes: Af de Ord, der hsres fra eders Flok, I
Glvegrimer, merke vi kun liden Agtelse for Kongens Budskab, eller ven
!) Dette Ordsprog, der i Oldsproget lyder saaledes: er» lilums vnnt, kv»d
relr, 6i-a liSi-pu » isi", forklares i Tillegget til Skålda Arnamagn. Udg. 11.
S. 182 saaledes: Parsmie er en Maade at udtrykke sig paa, der passer
godt til Tid og Omstcrndigheder, f. El- . . (her fslger Ordsproget) . . hvil-
ket siges til dem, der, skjent de betyde lidet, dog give sig en vigtig Mine.
Ved Harpe" forstaaes her vistnok et Slags Skjel, Harpe-Skjel".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
