Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501
Islcendingernes Raadstagning.
stoppen, og udsatte Henrettelsen til fsrstkommende Mandag. Siden kom
mange Islendinger, hvoriblandt en heel Dccl af Gifles Framder og Ven
ner, sammen for at raadstaa om hvad man skulde foretage sig. Men de
kunde ikke komme til nogm Enighed.
Den selgende Dag, Ssndagcn, sendte Gjavvald Bud til Kongen med
Anmodning om at han vilde umage sig til ham. Kongen kom, og Gjav
vald sagde at han vilde bestikke sit Huus, da han ikke vidste hvor lang
Tid han havde tilbage at leve i, men snskede inderligt, at Kongen gav Gisl
Grid, da han saa mandigt havde hevnet sin Fader. Da Kongen svarede,
at dette neppe kunde lade sig gjsre, sagde Gjavvald! du veed, Konge, at
jeg har fulgt dig lcenge, stundom vovet mit Liv for dig, og vceret rede til
als, hvad du paalagde mig. godt eller ondt. Vi sees maastee nu for sidste
Gang. Jeg har talt med Presterne, aabnet mit Hjerte for dem, og mod
taget deres Hjrlp; de sige, at min Sjcrl vil kunne frelses, hvis jeg til
giver, hvad man har gjort mig imod, og jeg haabrr derfor, Herre, at du
ej vil stcenge Hunmeriges Potte for mig ved at lade hiin Mand drcebe."
Du er en crdel Mand", sagde Kongen, og gik. Kort efter dede Gjavvald.
Mandag Morgen tidligt kom Islcrndingerne atter sammen. Da sagde
Teit: det vil vcere en Skam for os, hvis vor Landsmand og brave
Fostbruder bliver drcebt; men paa den anden Side er det en vanskelig
Sag, vi have for os, thi man scetter derved baade Liv og Gods paa
Spil. Mit Raad er derfor, at vi nok overlade Sagen til Kongens Dom,
men hvis han ikke paa nogen Maade vil skjenke Manden Livet, stulle vi
enten alle tilhobe lade os drcebe, eller drive vor Vilje igjennem under en
Formanes Anfsrsel". De bifaldt dette alle sammen og sagde, at devilde have ham
til Formand, og lyde hans Befaling. Til sterre Sikkerhet» tog han den Ed af
dem, at de skulde adlyde ham i alt, hvad han bsd dem i dette Anliggende,
uden Hensyn til Liv eller Gods. Derpaa gik de i Bad. I det samme
blcestes der til Mode. Tnt lot, strar ud af Badehuset, i Skjorte og Lcer
redsburer, men med et Guld-Lad om Panden, og med en rod og bruun,
med Graastind fodrrt Kappe, som han i saadan Hast kastede over sig, at
Fodret vendte ud. Alle Islcrndingerne vare komne til Modet, men de
ovrige Folk fra Byen havde endnu ikke paa langt ncrr indfundet sig. Teit
sagde da, at de imidlertid skulde gaa til Gisles Fcrngsel, og ste om de kunde
komme Kongens Folk i Forkjsbet. De gik hurtigt og med megen Gny
henad Gaden. Konen, der saa dem komme, lsb ned til Gisl, og beklagede
ham, at Kongens Folk — hun troede nemlig at det var dem — allerede
vare der for at hente ham. Men Gisl sagde i lad os ikke tåge os ncer
deraf, Moder", og kvad et Vers, hvori det hed at Dsden ej strcekkede ham,
da den dog een Gang skulde komme. I det samme hug Islcendingerne
Dsren op, saa det bragede. Da saa man Gisl fare sammen, men kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
