Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Magnus Olafsson (Barfod).
übetydeligt. Teit hug Fjcteren af ham, og tog ham md i sin Klok; der
paa gik de tilbage til Modet. Paa den anden Side af Pladsen gik Sonr, Hov
dingen for Kongens Gjester, og skulde just hente Gisl. Ved at sce ham
i deres Folge sagde han: I Islcrndinger have i Dag just ikke faret
frem med Lempe, og I ville nok scette eder selv. og ikke Kongen, til at
domme. Men man vil sikkert huste eder, hvadl have gjort denne Mor
gen: Kong Magnus er fsr bleven vred fur mindre end nu, da hans rgen
Hirdmand er blrven drcrbt af disse Talgdjcrvle"
Da Thinget var sat, stod Sigurd Ullstrrng op og sagde: De Fleste
vide formodentlig allerede, at vor Kammerat Gjavvald er bleven drcrbt.
Der kom en Mand fra Island, som troede at have Sag med ham, og
uden forst at henvende sig til ham om Boder, som andre pleje, anfaldt
han ham strar og gav ham Vanesaar. Nu forekommer det os, Kona/ns
Mcend. som om Hirdmcendenes 3iv vil blive anseet for en alt for ringe
Ting, hvis det skal kunne gaa an at hugge dem ned, som denne Mand
har gjort. Tilsidst vil man udstrakke sin Frcekhed lige til Overhovedet,
og ikke skaane Kongen selv mere end de ovrige. Dette er aldeles uhort,
og ckaa straffes paa det strengeste. Det var ikke for meget, om der drcrb
tes ti Islcrndinger for een af vore Folk, og at de saaledes fik bode for
deres Uforskammethed, at rove en Mand ud af Kongens Vold". Drrpaa
taug han. Da stod Teit op og bad Kongen om Tilladelse til at tale.
Kongen spurgte en Mand der stod hos ham, hvo det var. Da han Horte,
at det var Teit, Biskoppens Ssn, sagde han: for ingen Priis vil jeg til
lade dig at tale, thi hvert Ord du mceler vil kun fordcrrve Sagen; du
fortjente at Tungen var skaaren ud af din Mund". Nu stod Presten
lon Agmundsssn op og bad om at sige nogle faa Ord. Hvo er dette, spurgte
Kongen. Det er den islandske Prest, han Ion", sagde Sidnnanden. Dig
giver jeg Lov til at tale", sagde Kongen. Da rejste lon sig og sagde:
Gud virre lovet, at disse Lande, Norge og Island, nu ere christne. thi
forhen vandrede Mennesker og Djcrvle sammen, nu derimod vover ikke Djae
velen saa frcrlt at vise sig, men han faar kun et eller andet Menneske til
at frembcere sit Mrende. Terpaa havde vi just nu et Exempel i den
Mand, som nys talte; det er tydeligt nok atDjcrvelen talte gjennem hans
Mund, thi ester at fsrst een Mand var bleven drcrbt, fordrede han at ti
Mcrnd end videre skulde drcebes. Slige Mcrnd, mener jeg, lcrgge vist an
paa, ved deres onde Vilje og slemme Raad at tilintetgjøre Retfcrrdighed,
Miskunt» og gode Forscrtter hos Hovdinger, men derimod at ophidse dem
i) Det var almindeligt i Norge paa den Tid at give Isloendingerne Spotte-
navn efter Talgen (mSr) der udgjorde en af Vens vigtigste Udfsrselsartikler.
De kaldte dem Talgl«ndinger" (m<1rl»nlll«-) eller Talgdjaevle" (moih»n6r).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
