Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
756 Harald Gille.
i Argyll, og havde taget sin Tilflugt til Irland l). Sumarlide, der
ej kunde finde sig i Landflygtigheden og d?n underordnede Stilling, hvori
han var kommen, vendte hemmrligt tilbage til Argyll, satte sig i Spidsen
for Indbyggerne i Morven, og gjorde sig inden fsje Tid til Herre over
hele Morven, Lochaber og Argyll, ja endog over Oerne Arran og Bute,
der egentlig regnedes til Syderserne^). Ter findes intet Spor af at
Kong Olaf modsatte sig ham; derimod fik Sumarlide, dog kun, som det
heder, ved List, hans Tatter af fsrste Ggteskab, Ragnhild, til Egte, hvil
ket, som den Manske Kronike siger, var til hele Niatts Ulykke, formedelst
de fire Ssnner. Sumarlide havde med hende. Her figtes til Nigets paa
fslgende Teling og de voldsomme Tronstridigheder. Trods Giftermaalet
har dog neppe Forstaaelsen mellem Olaf og den mcrgtige Sumarlide varet
synderlig god ; og den Omstwndighed, at Olaf nu i ham havde faaet en
farlig Medbcjler, medens han tillige havde at befrygte Tronprcetensioner og
Angreb af sin crldre Broder Haralds trende Ssnner, der opholdt sig i
Dublin 3), har maaskee gjort ham mere tilbojelig end for til at sege Hjelp
fra Norge og erkjende den norske Konges Hsjhed, saaledes som det i det
fslgende vil sees.
Paa Island var det i denne Tid ligeledes temmelig stille. Flere
af de mcrgtige og anseede Mcend. som i Aarhundredtts tidligere Teel havde
haft meest Indflydelse, dode paa Harald Gilles Tid, nemlig Havlide
MaarssM (f U3O), Biskop Thorlak RunulfssM i Skaalholt, (f 1133),
og den lcrrde, hejt fortjente Videnskabsmand, Slrmund SigfussM (den
frode) i Odda (f 1133). Ti Aar i Forvejen havde Thorlak og hans
Medbiskop Ketil i Hole ordnet de kirkelige Anliggender ved at udgive og
faa vedtaget den fsrste Christenret paa Island li 123); de vare opfordrede
dertil af Erkebiskop Asser, men det siges udtrykkeligt, at de toge Scrmund
den frode saa vel som andre kyndige Mcrnd paa Raad med^). Thorlak
efterfulgtes af Magnus Einarsspn, hvis Fader Einar var en Son af
den Magnus, som Faderen, Thorstein Siduhallsson, havde opkalot efter
Kong Magnus den gode, med dennes eget, paaTsdslejet givne, Samtykke^).
l) Om Sumarlide se ovenfor S. 308.
°) Skene, tlie Ni^kl. Clans. 11. S. 41, efter et Mskr. hos det hsjlandste Selstad i
Skotland. Her antydes ogsaa at Kong David af Skotland stulde have erob-
ret Man, Arran og Bute, og at Sumarlide skal have faaet dem i Len af
ham, men dette er aabendart en Fejltagelse eller Misforstaaelse, da David
neppe forte nogen saadan Krig, og en Erobring af Man desuden ej kunde
have undgaaet Omtale i den Manske Krsnike.
’) Harald var bleven afsat og blindet af Lagmand 1095, se ovenfor S» 506.
4) Se Kristnisaga Cap. 12.
2) Se ovenfor S. 258. Biskop Magnus bar saaledes Kong Magnus den go-
des Navn. eller var middelbart opkaldt efter ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
