Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
757
Begivenheder paa Island og Grenland.
Magnus var den fidste islandske Biskop, der indviedes af Erkebiskop Asser,
hvilken han, som det nedenfor ncrrmere vil sees, i det Ojemed bessgte i
Slutningen as Aaret N34, og ved denne Lejlighed stiftede Bekjendtskab
med Kong Harald Gille. Scrmund frode efterlod flere Born; to as dem
hadde modtaget den prestelige Vielse, nemlig Gyjulf og Loft. Den fidste
gjorde paa en Nejse til Norge Bekjendtstab med en Pige ved Navn
Thora, og egtede hende. Det blev siden opdaget, at hun var en Tatter
af Kong Magnus Barfod ’). Han havde med hende Sonnen lon, der,
som man maa antage, var fsd endnu under Lofts Ophold i Norge, 1124,
da vi elleve Aar senere finde ham til Opfostring hos den anseede Andreas
Bruunsssn, Prest ved den nye Kastelkirke i Kongehelle 2). Jon Loftsson
blev sidcn en udmerket Mano; der siges om ham, at Island ikke har hast
nogen stsrre og vennrscrlere Hovding. Meest bekjendt er han bleven som
den bersmt Snorre SturlassMs Fosterfader.
Paa Gronland synes Biskop, Arnald, ved Hjelp af sin ved Ed
forpligtede Ven Einar Sokkesson, og dennes Fader Sokke, at have
udovet Magten, men just ikke allid at have benyttet den paa den bed
ste Maade. Fslgende Beretning derom er os opbevaret, i flere Hrnseender
merkelig formedelst de Personer, som deri spille en Rolle, og det
Lys, den kaster paa Gronlands davcrrende Forhold. En af Kolonisterne
i Grenland, ved Navn Sigurd Njaalssen, m rask og uforferdet Ssmand,
som ofte plejede at drage paa Fangst til Übygderne, kom en Sommer paa
sit Skib, selv femtende, til en Fjord ved lokelen Hvitserk (Kap Farvel),
hvor man fandt Ildsteder og andre Spor efter Mennesker. Uagtet hans
Kammerater havde merst Lyst til at vende tilbage og ikke krydse i de far
lige Fjorde under Isklerne, fik han dem dog overtalte til at drage lcrnger
md i Fjorden, for ncermere at underssge den. Inde i’ Fjorden fandt de
tyende Skibe, det ene et Handelsskip, hvoraf Nederdelen var knuust, det an
det et stort og scrrdeles smukt Havskib, der endnu var i god Stand. I
Ncerhtden stod en Hytte og et Telt; saavel i Hytten, som udenfor, laa
flere halvt forraadnede Lig, saa at det var let at stjsnne, at Skibene maatte
have vcrret indestcengte af Dciviis, og at deres Besetning var omkommen
af Hunger, men at Isen siden efter maatte have forladt Fjorden
Sigurd ansaa det derhos rimeligt, at det store smukke Skib var det
») Ivfr. ovenfor S. 559.
2) Se nedenfor S. 764.
») Se herom ovenfor S. 620.
4) Var Arnbjsrn ankommen til Hvitserk om Hosten 1125 med fuldladet Skib,
maatte han og Befatningen vel kunde have fristet Livet et eller et Par Aars
Tid; og derefter har det vel atter varet flere Aar inden Isen forlod Fjorden,
og Sigurd kom derhen. Sigurds Ankomst kan vel saaledes henfsres til 1 130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
