Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakons Plyndringstog fra Throndhjem. ""3
F
bene dåre bemandede med dr Vikverjer, som vare i hans Flok, og som
alle synes at have vcrret Nansmcrnd og Nomningsmcrnd af samme Slags
som TlMljot Skorpeskalle, thi de droge i Forvejen, under idelig Herjen
paa Nordmores og Sendmores Kyster, til stor Forferdelse for Indbyg
gerne, der hidtil ikke ha^e veret vante til, at der under Tronfejderne
mellem Kongirne indbyrdes blev herjet i Landdistrikterne. Men fra denne
Tid af begyndte Tronstridighrdernr, som hidtil ikke havde faldet Venderne
til synderlig Byrde, mere og mere at antagr en blodigere og vildere Cha
rakterr, og at gribe mere forstyrrende ind i Folkelivet; og dette skyldtes,
som vi og i det selgende ville erfare, fornemmelig Vikverjerne, iser de
saakaldte Elvegrimer, eller Beboerne af Grendse-Egnrne ved Gaut-Elven.
De stsste Grendsrboer vare i Middelalderens krigerske Tider vildere
og lovlssere end Folk i Almindelighed, deels paa Grund af den Lethed,
hvormed de til enhver Tid kunde unddrage sig Straf ved at flygte over
Grcrndsen til det ene eller til det andet Land, deels fordi Grendsefejdrr
vare saa sedvanlig-, og Indbyggerne vrd Grendserne saaledes fra Barns
been vante sig til vilde Krigsscener, 2)rab og Herjen. Men ved Gaul-Elven
grendsrde ikke ferre end tre Niger sammen, hvilket endnu mere begunsti
gede Lovlesheden og Vildheden, ikke at tale om, at Gaut-Elvens ydre
Dele fra umindelige Tider havde v<rret Tilhold for Vikinger rg Nans
mcr/id, der saa at sige ikke havde noget egentligt Fcedrcland, men bestode
af Udstud fra alle tre Niger. Vi have allerede ved Beretningen om
Sveinke Steinarsson seet, hvilket Uvcrsrn der plejede at finde Sted i hine
Egne, naar ikke dygtige Brfalingsmmid med kraftig Haand sogte at hem
me det. Vikverjerne i Haakons Flok vare ojcnsynligt de, som han
havde samlet i Gautland, ivrige nok til at plyndre og rane, men upaa
lidelige i ordentlige Slag. lon HalMllsson, der synes at have vcrret hjrmme
paa Blindheim’) hos sin Fader Hallkell. samlede en Teel Vonder, for
at standse og tugte dem, og han tog et af drns Skioe, tilhorende ’en vis
Kuldein Ode (den Nasende), der blev drabc med hver eneste Sjssl af Be
setningen ; han opsogte derpaa og angreb de ovrige syv Skibe, men var uheldig,
iscrr, som det synes, fordi hans Fadcr Hallklll, dcr havde lovet at bringe ham
Forsterkning, udeblev Mange gode Vender faldt, og lon selv vkv saaret.
Kong Haakon og hans Mcrnd droge imidlertid sydefter, og agtede sig til
i) Blindheim ligger nemlig, som ovenfor nccvnt, paa Sondmsre, hvor hine
Ransmcrnd netop herjede. Se ovenfor S. 808.
2) Udeblivelsen var vistnok steet med velberaad Hu, da den gamle HaMll, som
vi have seet, «bar Kappen saa temmeligt paa begge Skuldre. Dette er el-
lers den sidsie Gang, han noevnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>